Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vil du prøve at blive dansk mester i DH-sejlads, så er chanchen der til august. Foto: Peter Brøgger/DH-DM

DH-DM i Juelsminde: Tilmelding åbner i dag søndag kl. 19 - plads til 90 både

Hvis du skal sikre dig en plads til årets DH-DM, er det en idé at være klar ved tasterne i dag efter aftensmaden. Tilmeldingen åbner nemlig søndag den 16. februar kl. 19.00, og der en begrænsning på 90 pladser.

Af Troels lykke |

Arrangørerne bag DH-DM anbefaler, at alle som vil være sikre på en plads til årets event, der løber af stablen den 21. – 23- august 2020 i Juelsminde, på forhånd har oprettet en profil på manage2Sail.

- Det kan godt tage lidt tid at oprette en profil, og hvis man først går i gang med det samtidig med, at man melder sig til, er det ikke sikkert, at der er flere pladser, når man er færdig, forklarer eventleder Tue S. Andersen fra Snaptun Sejlklub i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi har på DH-DM's hjemmeside derfor lavet en vejledning i, hvordan man opretter en profil på sitet, og anbefaler som sagt, at man sørger for at få det ordnet før tilmeldingen starter.

Eventlederen kan desuden fortælle, at der er en lille spurtpræmie til den først tilmeldte båd, så det er bare om at være klar søndag kl. 19.00.

Arrangører:

Snaptun Sejlklub                     

Juelsminde Sejlklub                

Horsens Sejlklub                         

Dansk Sejlunion

Motor
content-loader
content-loader
content-loader