Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Nicolai Sehested står i spidsen for holdet, der har et årligt budget på 47,3 mio. kroner, noget mere end det danske landshold i håndbold. Fra venstre: Brødrene Rosendahl, Tom Johnsen, Nicolai Sehested, Rasmus Køstner og Martin Kirketerp. Foto: Brian Carlin/SailGP
Kapsejlads
Kapsejlads

Profferne Kirketerp, Køstner samt brødrene Rosendahl med på dansk SailGP-hold

Dansk SailGP Team, sponsoreret af ROCKWOOL, offentliggør besætning efter træningsforløb på New Zealand. Én australier er også på den danske GP50'er, der styres af rorsmand Nicolai Sehested. Holdet loggede 48,7 knob under første træning.

Af Troels lykke |

I dag, kun lidt over en måned før anden sæson af SailGP starter, offentliggjorde det danske SailGP Team med Rockwool som hovedsponsor den besætning, der skal debutere for Danmark i SailGP.

Den danske skipper Nicolai Sehested, der er den yngste rorsmand blandt alle deltagerne, har nu sat sit hold på seks mand efter et to-ugers trænings- og udvælgelsesforløb på nordkysten af New Zealand, hvor gruppen fik en smagsprøve på verdens hurtigste sejlbåd i Bream Bay. 

Det fortæller holdet til pressen.

Dansk hold med en austrailer

Det danske hold består af fem danskere og én australier:

- Nicolai Sehested, 30 år, fra København (rorsmand)

- Tom Johnsen, 28 år, fra Mandurah i Vestaustralien (wing-trimmer)

- Rasmus Køstner, 41 år, fra Middelfart (flight controller) 

- Martin Kirketerp, 37 år, fra Århus (grinder)

- Hans Christian Rosendahl, 23 år, fra København (grinder)

- Lars-Peter Rosendahl, 23 år, fra København (grinder)

Udover at være SailGP-båden med den yngste rorsmand er den danske båd også med de meget talentfulde brødre fra KDY, Lars-Peter og Hans-Christian Rosendahl, på holdet den første med en besætning, hvor to tvillingebrødre er udtaget til at konkurrere sammen.

Det danske hold, der deltager i SailGP for første gang, er først lige udtaget og står derfor over for store udfordringer med kun meget kort tid til at træne før første stævne.

Topfart 48,7 knob i første træning

Holdet kom dog hurtigt op i fart under første sejlads i New Zealand og nåede inden for den første time 48,7 knob (90 km i timen) - en hastighed tæt på F50-katamaranens tophastighed.

Næste stop er Sydney, hvor det danske SailGP-hold skal konkurrere i seriens første kapsejlads om den største præmie inden for sejlsport på 1 million USD.

- Det var utroligt spændende at få samlet teamet og sammen lære denne fantastiske båd at kende og opleve, hvilken hastighed man kan opnå med en F50, når besætningen giver sig fuldt ud og arbejder godt sammen, understreger Nicolai Sehested og fortsætter: 

- Vores team bidrager med et kæmpe potentiale, og vi glæder os utroligt til at få mulighed for at konkurrere med nogle af verdens bedste sejlere. Vi ser frem til at kunne skrive et nyt kapitel i dansk sejlsportshistorie og håber at kunne inspirere kommende generationer til at komme ud på vandet og prøve denne fantastiske sport.

Platform for Rockwool

Mirella Vitale, Senior Vice President hos Rockwool, tilføjer:

- Vi er særdeles stolte over at kunne gøre det muligt for et dansk hold at deltage i SailGP for første gang.  Dette sponsorship er en enestående platform for Rockwool, der giver os mulighed for at udbrede kendskabet til bæredygtighed og vise, hvilken rolle stenuld spiller i forhold til at skabe fremtidssikrede byer fulde af liv med fokus på menneskers sundhed og velbefindende, vores planet og på at kunne imødekomme morgendagens miljøudfordringer.

SailGP-serien besøger havnene i nogle af verdens mest prominente byer. Byer, der alle står over for store klima- og miljømæssige udfordringer.

Sejlsport er en teamsport, hvor det er vigtigt at stå sammen for at opnå resultater, ligesom det også er tilfældet i forhold til bæredygtighed og klimaforandringer.

- Vi ser frem til at møde folk rundt omkring i verden og tale om disse emner, undersøge løsninger, samt dele vores optimistiske syn på fremtiden, påpeger Mirella Vitale.

Her sejles der

Efter sæsonåbningen i Sydney, er der mesterskaber i San Francisco (2. – 3. maj) og New York (12. – 13. juni), forud for den første sejlads i Europa, der afholdes i Cowes på Isle of Wight (14. - 15. august).

Den endelige sæsonplan offentliggøres den 3. februar.

OM SAILGP

SailGP blev grundlagt i 2018 og har hovedkontor i London og New York. SailGP er et årligt, globalt mesterskab med unik, banebrydende bådteknologi og ærefrygtindgydende sportsfolk.

Sporten tager udgangspunkt i fansene med sejlads helt tæt på kysterne, der finder sted i nogle af de mest ikoniske havne rundt om på kloden og kulminerer med et match race, der sikrer vinderen 1 million dollars.

Rivaliserende nationale hold kæmper i de identiske og højteknologiske F50-katamaraner, konstrueret til intens kapsejlads i høj fart på mere end 50 knob (cirka 100 km/t).Besøg SailGP.com for yderligere information. 

OM ROCKWOOL GROUP

Rockwool Group er dedikeret til at berige livet for alle, der oplever deres produktløsninger. Deres ekspertise er velegnet til at tackle mange af tidens største udfordringer inden for bæredygtighed og udvikling, i alt for energiforbrug og støjforurening til brandbeskyttelse, vandmangel og oversvømmelse.

Deres produktsortiment stemmer overens med diversiteten af verdens behov, mens de samtidig støtter deres interessenter i at reducerer deres egne CO2-fodaftryk.

Stenuld er et alsidigt materiale, der danner basis for alle vores forretningsområder. Med mere end 11.600 passionerede kolleger i 39 lande er Rockwool global markedsler inden for stenuldsløsninger – fra bygningsisolering til akustiske loftplader, facadebeklædning til vækstmedier, specialfremstillede fiberløsninger til industriel og teknisk isolering til procesindustri, marine og offshore industrien.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader