Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Drømmeskibet kan besøges hos M/S Museet for Søfart i Helsingør. Foto: Maria Dønvang

Nomineret til Better Learning-pris: Drømmeskibet skaber læring uden skærme og internet

Langt fra det digitale univers kan børn og voksne gå ombord på Drømmeskibet, der skaber nye oplevelser for alle sanserne. Skibet ejes af M/S Museet for Søfart.

Af Sara Sulkjær |

Et oplevelsesrum, som stimulerer sanserne og fantasien, og som opfordrer til læring gennem leg.

Netop dette klare fokus har lagt grundstenen til M/S Museet for Søfarts Drømmeskibet, der fornyligt en nomineret i kategorien Better Learning.

Rammer tidsånden

I samarbejde med designduoen Proudlypresent er det lykkes museet at skabe et frirum i familiens digitale hverdag, hvor børn og voksne på tværs af generationer nyder at være.

Noget, der således har kastet den fine nominering af sig: 

- Det ligger i tidsånden, at børn og voksne gerne vil prioritere tid væk fra digitale medier og skærme og foretage sig noget sammen. Vi håber, at denne tendens vil fortsætte – også når vi kommer ud på den anden side af den aktuelle corona-krise, forklarer direktør på M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte, i en pressemeddelelse.

Drømmeskibet er støttet af Nordea-fonden og Lauritzen Fonden.

Om museet:
M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution.

Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Læs mere om museet her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader