Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Fiskeren sejlede ud fra den lille Limfjordshavn i Sillerslev. Foto: YouTube
Kort Nyt

Forsvundet fisker fundet druknet i Limfjorden

En måned efter at en 68-årig mand forsvandt i Nordjylland, kan familien få fred. Lørdag blev liget af den druknede fisker fundet ved Nykøbing Mors.

Af Sara Sulkjær |

Tirsdag den 13. oktober stævner en 68-årig fisker ud på Limjorden. Ombord har han hummertejner, som han agter at sætte mellem Mors og Fur.

Det forklarer Nordjyske i denne artikel.

Stor eftersøgning uden resultat

Senere samme dag findes hans kutter med motoren tændt - men der er intet spor af fiskeren. 

En større eftersøgning sættes derfor i værk, men uden resultat. Først i lørdags, den 14. november, en måned efter ulykken, dukker den druknede fisker op til overfladen.

- En borger, der kører på Feggesundvej, opdagede en person ligge livløs i vandet kl. 9.12. Han vendte om og kørte tilbage og alarmerer derefter os. Det viser sig at være den savnede fisker, som forsvandt 13. oktober, forklarer Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Nordjyske.

Familien kan få fred

De frivillige reddere fra Dansk Søredningsselskab i Løgstør har tidligere bistået i eftersøgningen af fiskeren. Dengang lykkedes det ikke at finde frem til manden, hvorfor nyheden om weekendens fund bringer lettelse på stationen:

- Godt at familien nu kan få fred i sindet, skriver redderne således på Facebook.

Kilder: Nordjyske og DSRS-Løgstør

Motor
content-loader
content-loader
content-loader