Tursejleren skal gå efter en selvpolerende bundmaling
Har du sørget for at skaffe bundmaling til foråret? Hvis du har viser vi igen produkter til tursejleren. Farten er ikke i top på turbåden, og derfor skal sejleren finde en maling, der polerer godt, fortæller eksperter. Se tre produkter, der er optimale til tursejlads.
I fredags fortalte en bådudstyrsejer fra Amager at det er med at bestille bundmaling nu, da der kan være forsinkelser pga coronavirus og det er set at butikker lukker i Italien, så du måske ikke kan ansaffe dig bundmaling.
Så et råd er at købe. I går erfarede minbaad.dk at VC 17 fx var i restorder i en butik og først kunne leveres 8. april 2020.
Her viser vi bundmaling, der egner sig til turbåde, der polerer langsommere.
Maling til både, der sejler under 7 knob
Med hastigheder, der sjældent når over de syv knob, bør den almindelige tursejler satse på at finde en god, selvpolerende maling, når sejlbådens bund skal smøres forud for den kommende sæson.
- Så længe den er selvpolerende, vil det ikke gå galt. Det værste, der kan ske, er sådan set, at der smøres et for tyndt lag på, forklarer Thomas Olsen, marketingdirektør hos malingproducenten Hempel, til Minbaad.dk.
Om man sejler hver weekend eller blot finder vej til vandet på de varmeste sommerdage er ligeledes afgørende, når valget af bundmaling skal træffes:
- Det gælder om at gøre sig klart, hvor meget man sejler i løbet af sæsonen. Har man mange timer på vandet, er det en fordel at finde en maling, der polerer langsommere og mere kontrolleret, understreger Olsen.
Her er tre selvpolerende bundmalinger til tursejleren, der alle kan købes efter det nye BPR-regulativ:
Jotun Nonstop Supreme
- Det er en selvpolerende maling, så bådejeren ikke bygger lag på lag på, men i stedet poleres malingen ned, mens du sejler. Derudover kan denne Supreme-maling holde i 24 måneder, så båden kan i princippet ligge i vandet to år i træk, forklarer Peter Helleskov fra Palby Marine.
Hos Palby Marine fås malingen i en 2,5 liter bøtte for 1.249,00 kr. her.
International Cruiser
- Med en polerende maling som denne, der er kobberbaseret, får man ikke lagopbygning. Generelt gælder det, at jo flere penge man bruger, des effektivere er malingen, mener Anders Jessen fra Watski.
895,00 kr. må bådejeren slippe for 2,5 liter maling. Se mere hos Watski her.
Hempel Mille Xtra
- Det er det fornuftige valg fra vores sortiment. Den polerer en lille smule mere end andre malinger, hvilket giver mening, hvis man ikke sejler så meget, forklarer Thomas Olsen.
En 2,5 liter stor bøtte kan typisk købes fra 500,00 - 600,00 kr. Se malingen hos Hempel her.