Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Tidligere har blandt andre Youngsters-sejlerne mødtes fysisk for at sejle på nettet. Noget, den omfattende coronavirus har sat en aktiv stopper for under danmarksmesterskabet, hvor sejlerne derfor kapsejler fra deres egen stue. Foto: Youngsters / Frederik Sivertsen

80 e-sejlere kæmper om at blive landets første danmarksmester

Medaljerne fra Dansk Sejlunion ligger klar til de tre sejlere, der sikrer sig en plads på podieskamlen efter morgendagens afgørende medal race, der kan følges live. Se også højdepunkter fra lørdagens indledende runder.

Af Sara Sulkjær |

Den første officielle danske mester i e-sailing skal findes. En udfordring, som 80 sofasejlere har taget op. 

Lørdag kl. 10.00 skød værterne fra KDY således det virtuelle danmarksmesterskab i gang, hvorefter de indledende runder var på programmet. 

Ti pladser på højkant

49'ere, Nacra 17'ere og sportsbåde bragte deltagerne rundt på de grafiske baner i et udskillelsesløb, hvor blot de bedste får lov at stille til start ved morgendagens sejladser.

Her bliver der for alvor noget at sejle om, når guldsejladserne venter. 

I alt tre sejladser, hvoraf den ene sejles i 49'ere, én i Nacra 17'ere og én i sportsbåde, skal skille fårene fra bukkene, således at blot de ti bedste sejlere sikrer sig en plads i det afgørende medal race. 

Medal race i F50-katamaraner

De indsamlede point fra de foregående sejladser tager deltagerne med i kufferten til medal racet, hvor den første officielle danmarksmester skal findes i de hurtige F50-katamaraner. 

Det bliver muligt at følge sejladserne, der indledes kl. 10.00, på Dansk Sejlunions Facebookside her.

Se desuden højdepunkterne fra dagens sejladser:

Motor
content-loader
content-loader
content-loader