Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den tyske fotograv Chris Gossmann var igen til et Ylva-DM, denne gang i Flensborg. Fotos: Chris Gossmann
Kapsejlads
Vinderne i Flensborg.
Kapsejlads
Bådene krydsede grænsen hele tiden, bådene lå i Tyskland, dommerbåden på den danske side, topmærket nogle gange i Tyskland og så igen i Danmark, så det gik bare hele tiden frem og tilbage, fortæller lokale Antje. Fotos: Chris Gossmann
Kapsejlads
Foto: Chris Gossmann
Kapsejlads
Let vind ved Ylva-DM i Flensborg. Foto: Chris Gossmann

Middelfart-hold vandt Ylva-DM efter gintonic-kur dagen før start i Flensborg

DM-vinder blev Bo Lindegård fra Middelfart i Ylva DEN 35 med det meget passende navn ”Orkanen”  foran sidste års sølvvinder Erik Borg fra Korsør Sejlklub. - Farten var den afgørende i den lette luft, vi sejlede simpelhen fra dem både i fart og højde, siger Lindegaard.

Af Troels Lykke |

”Vi kunne jo bare krydse grænsen, som vi ville.....” var der én af deltagerne, der sagde efter Ylvaernes danmarksmesterskab på Flensborg Fjord i weekenden.

- Der var sandelig sejlads uden grænser og næsten uden ventetid, da 13 Ylvaer fra Danmark og den tyske side af fjorden var samlet for at holde klassemesterskab ved Flensborg Yacht Club, den eneste danske sejlklub syd for grænsen, fortæller Antje Linde, Flensborg Yacht Club, til mMnbaad.dk

Høj solskin og sommervarme gjorde sit til, at stemningen var god, blot vind kunne sejlerne have ønsket sig mere af.

Baneleders korte baner passede vinder Bo Lindegaard

Baneleder Lars Bøcher fra Korsør lagde nogle fine, korte baner, og når vinden sprang for meget, blev mærkerne hurtigt flyttet, så alle var tilfredse. Efter otte sejladser var danmarksmesterskabet i hus.

Vinderen blev Bo Lindegård fra Middelfart i Ylva DEN 35 med det meget passende navn ”Orkanen”. Det skete foran sidste års sølvvinder, Erik Borg fra Korsør Sejlklub. Lindegaard vandt sit første DM i klassen.

Vinderen fra sidste år, Lars Borg, måtte se sig slået af sin far i denne omgang og tog tredjepladsen.

Bedste sejler syd fra grænsen blev Thomas Kruse, der  med samme point som bronzevinderen måtte nøjes med en fjerdeplads. Han var dog godt tilfreds med at kunne blande sig i toppen af de danske Ylva-sejlere , da han ellers kun har sejlet tursejlads i sin Ylva GER 6.

Fart blev afgørende

Minbaad.dk har i dag fået følgende kommentar fra vinderen Bo Lindegaard, der til dagligt arbejder for grossisten Columbus Marine. Han gaster på sin egen båd, der styres af Christian Seilmann:

- Torsdag aften valgt vi gintonic-kuren i stedet for, som alle konkurrenterne, at tage på vandet og træne. Vi lavede de bedste starter i læ og sørgede for, at de andre både var til luv for os, så vi havde plads. På den måde kunne vi få den op i fart, inden starten gik. Og så lidt konservativt op ad banen uden at give slip på de bedste konkurrenter.

Særligt bådfarten fik stor betydning i den svage vind på fjorden:

- Farten var den afgørende i den lette luft. Vi sejlede simpelthen fra dem, både i fart og højde, og var først ved første topmærke, men vi fik konkurrence ned ad bakke, hvor de mange gange kom med vinden. Det var svære forhold med nogle vilde slag på fløjene af de lokale helte fra Flensborg Sejlklub, påpeger Lindegaard og fortsætter:

- Generelt lavede vi ingen fejl. Dog fik vi byttet en førsteplads i anden sejlads lørdag om til en tyvstart, som vi ikke er helt enig i, da vi var noget fra linjen. Men heldigvis havde den ingen indflydelse på resultatet, men serien havde dog set bedre ud, understreger Bo Lindegaard.

Lille landprogram

Corona gjorde, at der var ikke det store landprogram, som Ylva-sejlerne ellers er så glade for. Dog blev det til en lille, hyggelig stævneåbning med afstand og corona-rigtig ”pølsevej”, hvor man kunne undgå at løbe ind i hinanden, ligesom moleøl blev bragt ud til bådene, således at besætningerne kunne blive ombord.

Selve præmieuddelingen blev holdt med afstand og mange sponsorpræmier til alle deltagende både, ligesom der var stor ros til arrangørerne fra Flensborg Yacht Club for et hyggeligt stævne.

- Stævnet var flot afviklet, både af dommer og arrangørklubben, i de 2 - 5 m/sek. og den skarpe sol, forklarer Lindegaard.

Se resultater.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader