Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Flere personer i motorbåde også sigtet for at sejle for tæt på Østerstrand ved Fredericia, hvor der er et sejl- og opholdsforbud fra kystlinjen og 300 meter ud. PR-foto

Politikontrol til søs ved Snaptun, Juelsminde og Lillebælt ved Fredericia - 11 personer sigtet

Kontrollerne havde primært fokus på at forebygge ulykker på vandet med vandscootere og speedbåde. Beviser, certifikater, sikkerhedsveste og andre forhold, der har betydning for sikkerheden til søs, blev tjekket.

 

 

Af Troels lykke |

Ved kontrollerne undersøgte Sydøstjyllands Politi blandt andet hastighed, for spiritussejlads og om førerne havde de nødvendige færdigheder og kendte til de gældende regler, skriver Sydøstjyllands Politi til pressen.

Beviser, certifikater, sikkerhedsveste og andre forhold, der har betydning for sikkerheden til søs, var under kontrol.

11 sigtet

Kontrollen resultererede i 19 sigtelser, og i alt blev 11 personer sigtet. 

Sigtelserne omfattede for høj hastighed af både vandscootere og speedbåde, manglende veste og glemte beviser og forsikringspapirer.

Herudover blev flere personer i motorbåde også sigtet for at sejle for tæt på Østerstrand ved Fredericia, hvor der er et sejl- og opholdsforbud fra kystlinjen og 300 meter ud. 

Ny lovgivning kræver speedbådsbevis

Loven er for nyligt blevet ændret, så alle, der styrer (har hænderne på rattet) i en speedbåd, skal have et bevis, der viser, at de har de rette kvalifikationer til dette. Man må derfor ikke overlade roret til en person uden dette speedbådsbevis. 

Dette gælder også for vandscootere, og beviset er et krav, uanset om du ejer eller lejer fartøjet. Bøden for at styre en speedbåd eller en vandscooter uden bevis er 5000 kr.  

Patruljerne tjekkede også for dette under kontrollen. Ingen blev sigtet, men en person på en vandscooter fik en påtale for dette forhold, fordi en anden person (uden bevis) end føreren af vandscooteren også havde hænderne på rattet – og dermed også styrede. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader