Ny Dragonfly 40 har plads i kahytten som i en kølbåd
Vi er ombord på den nye verdenspremiere, Dragonfly 40, der i denne uge vises frem på boot. Se interview med chef for Quorning Boats, Jens Quorning, der fortæller, at stort set alt er håndlavet. Lige nu er der solgt to af bådtypen fra Skærbæk.
Dragonfly 40 ser nu dagens lys, efter man har arbejdet hårdt på Quorning Boats for at blive klar til boot-udstillingen, hvor vi møder Jens Quorning, der i videoen i bunden af artiklen forklarer om trimaranen, der er værftets største.
- Hvis vi skal overleve på at bygge både i Danmark, skal det gøres eksklusivt. Vi skal lavet noget specielt, der er ud over normen, siger Jens Quorning.
Gæster sidder ikke i vejen
Sæderne i cockpittet er to meter lange, og man generes ikke af skøder og trimliner.
- Der er ikke en eneste tovværk, så når der er gæster om bord, kan de ikke sidde i vejen. Du kan sejle båden helt alene faktisk. Vi har fire elektriske spil fra Andersen. Der er et tryk på storskødet på 3,5 tons, derfor bruger man el-spil, og der er seks gange skæring på storskødet, forklarer 56-årige Quorning til Minbaad.dk.
Der er solgt to Dragonfly 40'ere, der koster fra 5,2 mio. kroner, men så er der også kulfibermast. Alt er totalt håndbygget i Danmark, ligesom der er elektrisk rullesystem og meget, meget andet.
I skrogene kan der være kajakker eller SUP-boards. Nede om læ er der plads som i en kølbåd, se galleri i toppen af artiklen.
DRAGONFLY 40 Touring Ultimate
Længde, overalt: 12.40 m 12.40 m
Længde, foldet: 14.17 m 14.17 m
Bredde: 8.40 m 8.40 m
Bredde, foldet: 4.00 m 4.00 m
Dybgang, sværd oppe: 0.70 m 0.70 m
Dybgang, sværd nede: 2.20 m 2.20 m
Vægt uden ekstraudstyr: 5,800 kg 5,800 kg
Payload max incl. crew: 1,800 kg 1,800 kg
Motor, Yanmar, standard: 40 Hp / 27 Kw 40 Hp / 27 Kw
Motor, større, Yanmar: 80 Hp / 58 Kw 80 Hp / 58 Kw
Vandtank: 220 l 220 l
Dieseltank: 150 l 150 l
Holdingtank: 75 l 75 l
Masthøjde, carbon: 17.00 m 19.00 m
Storsejl (Elvstrøm Sails): 65 m² 75 m²
Selvvendefok jib: 25 m² (27) m²
Rullegenoa: (33) m² 38 m²
Furling Code 0: 65 m² 80 m²
Gennaker: 110 m² 140 m²
Bowsprit, længde: 0.75 m 0.75 m
Max. per., CE-Cat. A: 6 6
Max. per., CE-Cat. B: 8 8
Synkefri: Ja Ja
Design: Jens Quorning og Steen Olsen
Pris: Fra 5,2 mio. kroner