Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
X-Yachts seneste vinder i European Yacht of the Year, X4.0. Foto: X-Yachts
Kort Nyt
Otte modeller finder vej til X-Yachts' egne udstillingshaller i marts. Foto: X-Yachts

Gå ombord i Haderslev på X-Yachts European Yacht of the Year-vinder i marts

I januar tog X-Yachts X4.0 den eftertragtede titel i performance-kategorien. Se den 40 fod lange vinder og syv andre X-både ved det danske værfts åbent hus-arrangement den 7. og 8. marts.

Af Sara Sulkjær |

Bølgerne har lagt sig efter den store Boot-udstilling i Düsseldorf, og bådene er vendt hjem til værftet.

Her gør X-Yachts nu klar til endnu en udstilling – denne gang i værftets egne udstillingshaller i Haderslev.

Ekstra liv

Lørdag og søndag den 7. og 8. marts mellem kl. 10 og 17 åbnes haldørene for offentligheden, hvor de nyeste modeller i sortimentet udstilles:

- For potentielle og nuværende X-Yachts-kunder vil et besøg i Haderslev i marts blive en udsøgt fornøjelse med otte modeller som på en perlerække, fortæller CEO, Kræn Brinck Nielsen, i en pressemeddelelse.

Ikke kun X-Yachts' egne både venter de besøgende i marts. Også en række samarbejdspartnere har meldt deres ankomst i Sønderjylland:

- Vi er taknemmelige for, at vores partnere vil bakke op om vores åbent hus-arrangementer, og der er mange, der har meldt deres ankomst. Det skaber ekstra liv at have gode forretningsforbindelser med ombord, og kunderne er glade for at få en snak om sejl, bom, elektronisk udstyr og alt muligt andet, forklarer Brinck Nielsen.

Foredrag om single- og langturssejlads

For at få ekstra krydderi på weekenden er der desudenn arrangeret foredrag både lørdag og søndag – begge dage kl. 11.

Lørdag er det X-Yachts' medarbejder, Anders Bastiansen, der fortæller om sine erfarin-
ger med singlehand-sejlads, og søndag kommer FTLF forbi værftet med et indlæg om langturssejlads.

Alle er velkomne og kan tilmelde sig ved at sende en mail til ao@x-yachts.com.

X-Yachts vil i løbet af weekenden være vært ved lette forfriskninger.

De udstillede både

Man kan i forbindelse med åbent hus-arrangementet få lov at komme ombord i disse både:

X49: Cruising World’s ”Boat of the Year” (vinder)

X46: Cruising World’s “Boat of the Year” (vinder)

X43: Cruising World’s ”Boat of the Year” (vinder)

X40: “European Yacht of the Year” (vinder)

Xp 44: Sailing World’s ”Boat of the Year” (vinder)

Xc 45: “European Yacht of the Year” (vinder)

Xc 38: “European Yacht of the Year” (vinder)

Xp 38

Motor
content-loader
content-loader
content-loader