M/F Marstal sejlede direkte ind i kajen i Ærøskøbing, så jorden rystede
- Folk sprang til side og smed cykler, og hvad de ellers havde i hænderne. Færgen bragede direkte ind i kajen, og det var så voldsomt, at jorden rystede under os. Det ufattelige er, at færgen kunne sejle videre, siger et øjenvidne til Fyns Amts Avis. Uheldet skete i tåge.
Ifølge øjenvidne Michael Lage Rasmussen, der stod på kajen, da anløbet fandt sted, var sammenstødet så voldsomt, at jorden rystede under de tilstedeværende på havnen.
- Folk sprang til side og smed cykler, og hvad de ellers havde i hænderne. Færgen bragede direkte ind i kajen, og det var så voldsomt, at jorden rystede under os. Det ufattelige er, at færgen kunne sejle videre. De er ved at reparere kajen nu, fordi den er gået i stykker. De har måttet bruge oplæggerkajen efterfølgende, siger han til Fyns Amts Avis.
Ærø-redaktionen kan i øvrigt bekræfte, at træet i ledeværket på kajen er ødelagt, hvilket tyder på, at kajen har haft et voldsomt sammenstød med færgen.
Kilde: Fyns Amts Avis


