Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Man kan bl.a. se denne Sessa Marine 38. PR-foto
Kort Nyt
Key Larga 27 vises også frem. PR-foto
Kort Nyt
Der bydes på et glas Champagne ved restaurant Anker´s champagne tuk-tuk på kajen.

Se fire italienere fra Sessa Marine til Åben Båd i Aarhus Lystbådehavn fra 28. august

Nu kan du se på luksusbåde, for der er Åben Båd i Århus Havn på fredag og lørdag, 28. og 29. august. Man kan se Sessa Marines F42 Golden, F42 Special Edition, C38 sportscruiser samt Key Largo 27.

Af Troels Lykke |

Copenhagen Boat Show i Ishøj er aflyst i år grundet corona, men det holder ikke Carver Yachts Scandinavia i Dragør tilbage.

Et firma, ejet af Niels Stielund, som er den skandinaviske forhandler for italienske Sessa Marine.

Nu inviterer han til Åben Båd i Århus Lystbådehavn på fredag og lørdag den 28. og 29. august.

Fire bådtyper fra italien

Ved arrangementet vises fire både i modellerne: F42 Golden, F42 Special Edition, C38 Sportscruiser samt Key Largo 27.

Både C38 Sportscruiser og Key Largo 27 er til salg som demo-både.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Århus Motorbåds Klub og Restaurant Anker - og det er her, foran restauranten, at de fire både kan besigtiges. Der bydes desuden på et glas champagne ved Restaurant Ankers champagne-tuk-tuk på kajen.

Bestil tid grundet corona

- Århus Kommune og Århus Motorbåds Klub har velvilligt lagt ”kaj” til arrangementet mod, at der holdes afstand og vises hensyn i disse coronatider, og det vil derfor være nødvendigt at bestille tid for besigtigelse af de fire Italienske skønheder, siger Niels Stielund til Motorbaadsnyt.dk.

Ring eller SMS på: + 45 26 80 04 81  eller + 45 40 55 44 19 for at aftale tid fredag eller lørdag.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader