Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Man kan nu få en uafhængig person til at bevidne at have overværet prøven, ikke nødvendigvis ved sin personlige tilstedeværelse,  men via f.eks. skype, messenger. Her et billede fra Svendborg. Foto: Troels Lykke

Søfartsstyrelsen tillader midlertidigt at fravige deres procedure om fritidssejlerprøver online

Det er en håndsrækning til sejlere, som ikke kan komme til VHF-/SRC-prøve eller duelighedsteori-prøven grundet coronovirussen, fortæller Benjamin Kristensen fra Duelighedsklubben i Korsør.

Af Troels lykke |

Her er en håndsrækning til de mange nye sejlere, som har fået afbrudt deres holdundervisning grundet smittefaren, og nu ikke kan komme til VHF-/SRC-prøve eller duelighedsteori-prøven.

- Duelighedsklubben, som er godkendte prøveudbydere i henhold til Søfartsstyrelsens standard for fritidssejlerprøver, har fået Søfartsstyrelsens tilladelse til midlertidigt at fravige deres procedure om et uvildigt vidne tilstede ved onlineprøverne med baggrund i hensynet til at reducere spredningen af COVID19, fortæller Benjamin Kristensen fra Duelighedsklubben.

Vidne overværer via skype eller messenger

Det drejer sig om onlineprøverne til VHF/SRC og duelighedsteori, hvor man nu kan få en uafhængig person til at bevidne at have overværet prøven, ikke nødvendigvis ved sin personlige tilstedeværelse, men via eksempelvis Skype, Messenger eller en anden live-audio/videotjeneste.

Vidnet skal ved sin underskrift dokumentere prøvetagerens identitet, og at prøvetageren ikke har modtaget hjælp under prøveforløbet.

Håndsrækning

Denne service er tænkt som en håndsrækning til de mange nye sejlere, som ellers ikke havde mulighed for at gå op til prøverne:

- Onlineforberedelse til prøverne samt at komme til onlineprøverne og få udstedt prøvebeviser er gratis, hvis man er medlem af Duelighedsklubben, hvilket koster et kontingent på 195,- kr. om året, fortæller Benjamin Kristensen.

Det foregår på hjemmesiden duelighed.dk.

Se mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside

Motor
content-loader
content-loader
content-loader