Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
I april var det 30 år siden at den danske folkesjæl blev arret for bestandigt, da en brand ombord på færgen Scandinavian Star kostede 159 mennesker livet. PR-foto

Foredrag på M/S Museet for Søfart om gåden bag branden på Scandinavian Star

M/S Museet for Søfart i Helsingør lægger ud med International Maritime Day, hvor vores museumsinspektør Morten Tinning sætter fokus på aktuel søfart. Herudover er der foredrag om gåden Scandinavian Star, leveret af Lars Halskov, der er forfatter bag bogen ’Branden’.

Af Troels Lykke |

Hvordan tager den globale søfart sig ud anno 2020, og hvor er den på vej hen?

Torsdag den 24. september kl. 16.00 dykker M/S Museet for Søfarts inspektør Morten Tinning ned i søfartens nuværende tilstand og ser nærmere på tendenser, udfordringer, landvindinger og fremtid.

Museumsinspektør Morten Tinning kan som få her til lands formidle søfartshistorie, så man kan høre tovværket knage og smage den salte vestenvind.

- Du vil under ingen omstændigheder gå glip af at opleve ham give en status på den globale søfart i kølvandet på Covid 19-pandemien, samt bud på hvilke fremtidsscenarier der venter de maritime erhverv, skriver museet om foredaget.

Fakta:

  • Torsdag d. 24. september kl. 16
  • Finder sted i M/S Museet for Søfarts auditorium
  • Arrangementet er gratis når der er løst billet til M/S Museet for Søfart
  • Tilmeld dig via www.mfs.dk/detsker

Gåden om Scandinavien Star

De færreste har gravet dybere i Scandinavian Star-tragedien end Lars Halskov. Både som forfatter bag bogen ’Branden’ samt med sin medvirken i DR’s nylige dokumentarserie har han gavmildt delt ud af sit indblik i det tragiske hændelsesforløb og efterspil.

Onsdag den 7. oktober kl. 16.00 deler han sin viden under endnu et foredrag hos M/S Museet for Søfart.

Her kan du få besvaret en række af de mange spørgsmål, der sidenhen har omgærdet en af Nordens største maritime katastrofer.

I april var det 30 år siden, at den danske folkesjæl blev arret for bestandigt, da en brand ombord på færgen Scandinavian Star kostede 159 mennesker livet. En tragedie, som Lars Halskov er særdeles velbevandret i de dystre teorier omkring.

Fakta:

  • Onsdag d. 7. oktober kl. 16
  • Finder sted i M/S Museet for Søfarts auditorium
  • Arrangementet er gratis når der er løst billet til M/S Museet for Søfart
  • Tilmeld dig her www.mfs.dk/detsker
Motor
content-loader
content-loader
content-loader