Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Odsherred Marineservice holder åbent hus - hør om både og motorer

Der bliver masser at se på i Højby, hvor der er åbent hus den 29.2 og 1.3.

Af Troels lykke |

Odsherred Marineservice i Højby på Sjælland holder åbent hus lørdag 29. februar og søndag 1. marts 2020.

- Vi har Tec7, som kommer hele weekenden med deres trækmaskine, så man kan se, hvor meget man kan trække. Der er gavekort til de stærkeste på i alt op til 5.000 kr. De bedste folk fra Mercury kommer også hele weekenden og deler glædeligt ud af al deres viden omkring motor og opbygning, fortæller Kim Nielsen fra Odsherred Marineservice.

Firmaets største leverandør af marineudstyr, Palby kommer og hjælper til hele weekenden ved at besvare spørgsmål fra kunder og hjælpe til i butikken, som også kan svare på alle de spørgsmål, der kunne forkomme,  ligesom en ekspert fra Simrad/Lowrance vil være tilstede lørdag.

- Om søndagen får vi eksklusivt besøg fra Cobb, som kommer og griller lidt lækkert og fortæller om deres produkter. Vi har hele weekenden repræsentanter fra både Quicksilver og Linder med de unikke og meget moderne både, fortæller Kim Nielsen i en pressemeddelelse.

Proppet med nyeste udstyr

Butikken er proppet med alt det nyeste udstyr. Firmaet har fået flere paller hjem fra leverandørerne - alt fra lækkert fiskegrej til de nyeste og mest moderene Garmin-produkter venter de besøgende samt en række andet:

- Vi har alle Quicksilver Cruiser-modellerne hjemme samt hele Cabin-sortimentet. Derudover har vi blandede bowrider- og open-både hjemme på lager samt de mest almindelige Linder-både, forklarer Nielsen.

Firmaet er endvidere netop blevet Brig-forhandler og har derfor et stort udvalg at Brig-gummibåde hjemme og klar til fremvisning til åbent hus.

Pølsevogn og drikkevarer

Der vil også være pølsevogn, som kommer og serverer lidt lækkert for den sultne besøgende, samtidig med at der vil være øl og sodavand samt kaffe og the til at slukke tørsten.

- Mød op og se tilbud på en Mercury 6 hk og Jotun Nonstop 2.5L bundmaling, lyder den afsluttende opfordring fra udstyrsbutikken.

Adresse:

Odsherred Marineservice
Tinghulevej 8B
4573 Højby

Motor
content-loader
content-loader
content-loader