Gå til hoved-indhold
Udstyr
Ifølge brancheforlydender skal Garmin betale 10 millioner dollars - svarende til 64 millioner kroner - for at få genåbnet sine it-systemer.

Garmin ramt af russisk hackerangreb - flere onlinetjenester afbrudt

Selskabet Garmin er blevet lagt ned af et voldsomt hackerangreb. Angrebet har ramt millioner af mennesker i mange lande, der anvender Garmins GPS-enheder - herunder bådejere og mange andre.

Af Troels Lykke |

Ifølge brancheforlydender skal Garmin betale 10 millioner dollars - svarende til 64 millioner kroner - for at få genåbnet sine it-systemer, der siden torsdag har været nede.

Det skriver branchemediet Computerworld.

Angrebet har ramt millioner af mennesker i mange lande, der anvender Garmins GPS-enheder - herunder løbere, trafikanter, cyklister, piloter, bådejere og flere andre.

Arbejder på at genetablere systemer

Garmin har længe været tavse om sagen, men mandag bekræfter selskabet, at der er tale om et cyberangreb.

- Angrebet krypterede nogle af vores systemer den 23. juli 2020. Som et resultat blev mange af vores onlinetjenester afbrudt, inklusive webstedsfunktioner og kundesupport. Vi begyndte straks at vurdere arten af ​​angrebet og begyndte afhjælpning, skriver firmaet, som afviser, at der er forsvundet data og betalingsoplysninger.

Det oplyser TV 2.

- Vi arbejder på at genetablere vores systemer så hurtigt som muligt og beklager ulejligheden, skrev Garmin på sin hjemmeside efter lørdag at have været nede i små to døgn.

Firmaet har heller ikke kommenteret på forlydender om, at man er blevet afkrævet løsesum for at levere dekrypteringsudstyr for at få systemerne fuldt og helt op at køre igen.

Kilde: TV 2

Motor
content-loader
content-loader
content-loader