Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Politiet lå i februar i år på lur nær Spodsbjerg på Langeland, efter at 100 kilo kokain blev fragtet i land her til denne havn. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt
Politiet lå i februar i år på lur nær Spodsbjerg på Langeland, efter at 100 kilo kokain blev fragtet i land her til denne havn. Foto: Troels Lykke

Motorbåds-GPS fælder narkosmuglere ved Langeland

Som vigtige beviser henviser anklageren i Svendborg blandt andet til, at GPS har vist, at båden og fragtskibet med 100 kilo kokain sejlede tæt på hinanden.

Af Troels Lykke |

Politiet lå i februar i år på lur nær Spodsbjerg på Langeland, efter at 100 kilo kokain blev fragtet i land, og politiet bordede siden skibet "Duncan Island" ud for Gedser Odde.

Tre af de sigtede blev anholdt på Langeland. De havde ifølge sigtelsen samlet stoffet op i en lille båd og sejlede det mod Spodsbjerg, efter at den ulovlige last var blevet smidt over bord fra "Duncan Island".

100 kilo kokain i vandtætte sække

Nu kører sagen i retten i Svendborg.

100 kilo kokain i vandtætte sække smidt over bord fra containerskib, samlet op på åbent hav af en motorbåd og fragtet over i bagagerummet på en bil.

Sådan opsummerer anklager Emilie Klausen den store kokainsag, der fredag nærmer sig sin slutning, skriver TV 2 Fyn.

Tre letter og en russisk mand er tiltalt, og anklageren mener, at alle fire skal idømmes 15 års fængsel. Følger retten påstanden, vil dommen være blandt de hårdeste for narko.

Emilie Klausen lægger blandt andet vægt på den store mængde samt renheden af .

Tablet og gpser er vigtigt bevis

Som afgørende beviser peger anklageren blandt andet på, at GPS'en har vist, at båden og fragtskibet sejlede tæt på hinanden. Desuden at der blev fundet en tablet ved anholdelsen på havnen, hvor der blev søgt på ”Duncan Island”.

Den ene af de fire tiltalte – en 49-årig elektriker på ”Duncan Island” – kastede ifølge anklageren de 100 kilo kokain ud fra skibet, mens to mænd på 50 og 44 år sejlede ud fra Langeland og samlede de fire sække med narkoen op.

Kilde: TV 2 Fyn

Motor
content-loader
content-loader
content-loader