Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

The Boss is back - selvom han er 697 sømil efter førende Vendée Globe-skipper

Den 46-årige britiske Hugo Boss-skipper, Alex Thomson, er trods 14. plads lettet over at sejle optimalt igen 20 dage ind i solojordomsejlingen efter en 48 timer lang krise med bådreparation i stævnen for en uge siden. Førende IMOCA 60'er er franske Charlie Dalin i APIVIA.

Af Troels Lykke |

The Boss is back. Men ikke i front, det er franske Charlie Dalin i APIVIA, der selvfølgelig også har foils på sin IMOCA 60'er.

Dalin er 697 sømil foran storfavoritten Hugo Boss med Alex Thomson, der i videoen i toppen af artiklen fortæller, at han nyder jagten, der nu for alvor er startet i det sydlige Atlanterhav, hvor man allerede om få dage vil være ud for Sydafrika, her 20 dage ind i den 24.000 sømil lange sejlads.

Alex Thomson, der er på en 14. plads pt., forklarer på sin hjemmeside:

- Det føles godt at være tilbage i sejladsen igen og jagte de førende i Det Sydlige Ocean. Der er langt at sejle, men jeg føler, jeg har det godt og ser frem til at sejle i medvind og endelig se, hvad Hugo Boss er i stand til.

Solo-sejlerne skal kunne alt

Teknisk direktør for Hugo Boss-båden, Ross Daniel, fortæller, at solo-skipperne skal råde over en række talenter:

- De skal være skipper, navigatør, meteorolog, bådbygger og meget andet. Og hvad Alex lige har været igennem er en kæmpe opgave, og han vil altid være den største kritiker. Men han er en meget erfaren skipper, og vi har komplet tillid til ham, siger Ross Daniel om 46-årige Alex Thomson, der er på sin femte Vendée Globe-tur.

Ross Daniel fortæller videre, at Hugo Boss-båden i går var den hurtigste båd i feltet på 32 både.

Han forklarer desuden, at Thomson ikke må presse båden for hårdt, men Thomsons fokus er stadig at vinde sejladsen, selvom han er to-tre døgns sejlads efter den førende båd.

For fire år siden tog Alex Thomson en andenplads i Vendée Globe.

Sådan følges solosejladsen:

Se, hvor bådene er: www.vendeeglobe.org/en/tracking-map

Hugo Boss-båden: www.facebook.com/AlexThomsonRacing 

Sejladsen: www.vendeeglobe.org/

Se stillingen

Motor
content-loader
content-loader
content-loader