Gå til hoved-indhold
Havne
Randers Havn har netop i lystbådehavnen og trafikhavnen opsat 64 nye synlige redningsstiger fra TrygFonden. Her et foto fra Randers Festuge i 2019. Foto: Troels Lykke
Havne
Randers Havn har netop i lystbådehavnen og trafikhavnen opsat 64 nye synlige redningsstiger fra TrygFonden. Foto: Troels Lykke

Det er nu mere sikkert at falde i vandet i havnene i Randers

Redningsstiger og udstyr, brandslukkere, førstehjælp og forureningsbekæmpelse er flere af de ting, der er på plads i lystbådehavnene i Randers og på selve Randers Havn, der netop er blevet certificerede som sikre havne.

Af Troels lykke |

Syv havne i Randersområdet er netop cerficeret som Sikker Havn. Det drejer sig om Dronningborg Lystbådehavn, Motorbådsklubben af 1943, Randers Træbådslaug, Randers Lystbådehavn, Randers Fiskeriforening af 1937, Randers Motorbådsklub af 1933 samt lystbådehavnen på Kanaløen.

Det er Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Dansk Sejlunion, der er initiativtagere til projektet Sikker Havn med det formål at højne sikkerheden i de danske lystbådehavne. 

Det fortæller FLID's hjemmeside, havneguide.dk.

Certificere havne, der gør en indsats for redningsudstyr

Det sker blandt andet ved at certificere de havne, der gør en ekstra indsats for, at det rette redningsudstyr er tilgængeligt på havnen og er placeret på de anbefalede steder.

Idéen bag Sikker Havn er derfor, at havnen med det rigtige udstyr og kendskab til, hvordan det anvendes, vil være i stand til at gøre en forskel i tilfælde af en ulykke.

Mange havne ligger isoleret i forhold til det nærmeste redningsberedskab, og hjælpen kan derfor være længe undervejs. De første minutter kan være afgørende for at minimere skadevirkningerne af en ulykke.

– Det er i alles interesse, at vi får sikkerhedscertificeret de danske lystbådehavne, så gæster og brugere af havnen kan færdes sikkert, siger Jesper Højenvang, direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), og uddyber:

-Certificeringen kræver blandt andet, at havnen har opsat det mest vitale rednings- og sikkerhedsudstyr i hele havnen og har udarbejdet en plan for, hvorledes udstyret efterses og kontrolleres. Der skal derudover udarbejdes en plan for, hvordan havnens brugere og gæster informeres om betjeningen af udstyret.

64 synlige redningsstiger fra TrygFonden

TrygFonden støtter ligeledes op om Sikker Havn.

- Det er vigtigt, at redningsudstyret på havnene er synligt og i orden. Er du så uheldig at falde i vandet, skal du kunne komme op igen, og er du vidne til en ulykke, skal du kunne redde andre uden selv at komme i fare. Det er i de danske havne, at flest drukner, så det er vigtigt, at der er styr på sikkerheden, og det er derfor meget positivt, at Randers Havn nu certificeres, forklarer René Højer, programchef i TrygFonden.

Randers Havn har netop i lystbådehavnen og trafikhavnen opsat 64 nye, synlige redningsstiger fra TrygFonden. En særlig type redningsstige med lys og solceller, der tidligere er blevet testet fire udvalgte steder rundt om i landet.

I Randers blev 13 stiger testet, og formålet var blandt andet at undersøge, hvor meget stigerne skal lyse op, for at man lægger mærke til dem.

Fra foråret 2019 er der opsat godt 250 stiger otte forskellige steder rundt om i landet, heraf 64 i Randers.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader