Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
J/Boats har bygget mere end 15.000 sejlbåde siden 1977. Nu er en ny, letdreven og stærk J/45er på vej. Tegning: J/Boats
Kort Nyt
Kort Nyt

Ny J/45'er til tur- og kapsejlads uden der skal skiftes sejl i op til 10 m/sek.

Den amerikanske J/45 er resultatet af tre års udviklingsarbejde mellem J/Boats i USA og J/Composites i Frankrig, hvor båden skal bygges. J/Boats går meget op i sejlglæde og komfort til søs. Der skal derfor ikke skiftes sejl fra 3 til 10 m/sek.

Af Troels Lykke |

J/Boats har bygget flere end 15.000 sejlbåde siden 1977. Der bygges for tiden lige fra J/70'er til J/122E. Nu er en ny, letdreven og stærk J/45'er desuden på vej.

- I dagens marked er der tekniske både til kapsejlads eller turbåde, optimeret til at være i havn. J/45 vil være både til sejlads og til at være ved kajen. Det betyder, at købere ikke behøver at vælge, siger Frederic Bouvier fra J/Composites i Frankrig.

Båden får et nyt højere niveau af interiør med højere komfort, lover J/Boats. Værftet har modtaget hjælp fra Isabelle Racoupeau til designet, som leveres med to badeværelser og med to eller tre hytter.

Mere sejlglæde uden sejlskift

J/Composites hævder, at J/45 vil sætte en ny standard for tursejlads.

Et let skrog vil samtidig reducere tid med motorsejlads, som der eksempelvis ses temmelig meget af hos sejlbåde, kan man hvert år konstatere i Danmark.

Båden får 40 procents vægt i kølen. Skroget er bygget med vakuumteknologi og vil gøre det let og stift.

Behov for færre gaster

J/Boats sætter desuden komforten til søs højt. Derfor skal der ikke skiftes sejl fra 3 til 10 m/sek, båden vil stadig sejle godt og stabilt.

- Det skærer ned på behovet for gaster, da man med sejlplanet undgår konstant sejlskift i forhold til de tunge både, forklarer J/Boats på deres hjemmeside.

Men blæser det op, vil man let kunne rebe alene, ikke mindst fordi man prioriterer en stærk autopilot.

Pris ikke oplyst - men plus 4 mio. kr. er sandsynligt

J/45'eren kan fås med selvslående eller overlappende fok.

Bådens pris er endnu ikke opgivet, men vi vil gætte på, at prisen vil snige sig over fire mio. kroner sejlklar og fuldt udrustet. J/Boats har aldrig været kendt for at være billige.

Læs mere: www.jboats.com/j45

Motor
content-loader
content-loader
content-loader