APRILSNAR. Dansk Sejlunion bliver til Dansk Sejlsportsunion
Dansk Sejlunion erkender nu efter flere års fejlslagen indsats overfor tursejlerne, at de de vil koncentrere sig om OL-sejlerne og derfor ændre navn til Dansk Sejlsportsunion. Hos vores kolleger på Bådmagasinet i Rungsted har man netop sat fokus på Dansk Sejlunions lunkne tiltag overfor tursejlerne.
Vi må indrømme det her på redaktionen: Bådmagasinet har skrevet en aktuel og ærlig artikel omkring Dansk Sejlunions forhold til tursejlerne i Danmark.
Særligt den tidligere formand for Dansk Sejluion, Hans Natorp, der nu vil være DIF-formand, sættes der fokus på, da han ganske enkelt har svigtet tursejlerne og lovede guld og grønne skove. Noget, han altid har været god til.
Tidligere generalsekretær tager ordet
Bådmagasinet skrev blandt andet fornylig i en længere artikel, leveret af den tidligere mangeårige generalsekretær for Dansk Sejlunion, Dan Ibsen:
"I den højt profilerede ”Strategi 2011” skulle tursejladsområdet have topprioritet. DS gennemførte et grundigt researcharbejde, som endte med en intern rapport til bestyrelsen med mange gode forslag til, hvordan DS kunne styrke og relancere hele tursejlerområdet.
På generalforsamlingen 2012 lovede Hans Natorp og bestyrelsen klubberne, at man ville tredoble de økonomiske midler til tursejlads-området samt at ”DS vil etablere sig på tursejladsområdet med samme kvalitet, seriøsitet og engagement som inden for DS' øvrige områder” og ”Det skal tillige være et prestigeområde i DS, og DS skal være den slagkraftige organisation, også for tursejlads.”
Kort efter fyrede Hans Natorp tursejladskonsulenten, og alle opgaverne blev spredt ud over resten af medarbejderne, og samtidig skar man budgettet (grundet manglende sponsorindtægter, red.) for området voldsomt.
Alligevel lovede man, at området fortsat skulle have topprioritet, men resultatet blev, at tursejlads i DS blev voldsomt nedprioriteret de kommende år, og helt indtil i dag.
Samtidig indgik DS en samarbejdsaftale med Danske Tursejlere, som blandt andet betød, at medlemmer af begge organisationer kunne bruge DS Tursejlads' bøjer, hvor DS selvstændigt havde udlagt mere end 150 bøjer i alle danske farvande siden 1980’erne, som medlemsklubberne servicerede.
Endvidere fik DT’s medlemmer adgang til DS' kursustilbud og andre aktiviteter for tursejlere i sejlunionens regi, skriver Bådmagasinet blandt andet."
DS har altid været ligeglade
Nu kommer det frem via Minbaad.dk's kilder, at man faktisk altid har været ligeglade med tursejlerne, og at man derfor hos Dansk Sejlunion tager den fulde konsekvens og ændrer navn til Dansk Sejlsportsunion.
Som kilden forklarer det til Minbaad.dk:
- Det er på tide at tone rent flag.