Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Magnus Heegaard er kun 15 år gammel og vaccinen fra Pfizer-BioNTech, er derfor ikke godkendt til brug på ham. Det bliver den når han fylder 16 til Skt. Hans. Foto: Jesper Heegaard

15-årige lungesyge Magnus Heegaard, tidligere Opti-DM-vinder, må vente på coronavaccinen

Med coronavaccinen på vej burde det se lyst ud for Magnus Heegaard fra Egå Sejlklub, når han tjekker sin e-boks, men lyset skinner endnu ikke på Laser Radial-sejleren. En nedsat lungefunktion på 24 procent gør, at Magnus Heegaard ikke har været i skole siden marts.

Af Troels Lykke |

På grund af en nedsat lungefunktion har Magnus Heegaard ikke været i skole, siden landet lukkede ned i marts. Og hjemmet i Egå har været delt op i to områder med en plastikmur, så storesøster ikke kunne smitte Magnus.

Med coronavaccinen på vej burde der være lys for enden af tunnellen, men uanset hvor ofte Magnus Heegaard tjekker sin e-boks, så skinner lyset ikke på ham endnu.

- Vi har intet hørt, siger Christine Heegaard til Aarhus Stiftstidende lige før jul.

Hvorfor skal en 82-årig dement foran en 15-årig

Christine Heegaard undrer sig en over, hvorfor man eksempelvis først vil vaccinere en 82-årig dement på et plejehjem, fremfor en 15-årig med hele livet foran sig.

- Jeg talte med en sygeplejerske på hospitalet, hun havde også svært ved at forstå det. Hun syntes, man skulle vaccinere plejehjemspersonalet og enkelte af de pårørende, så de ældre kan få noget fysisk kontakt, siger moderen til Aarhus Stiftstidende.

For ung til vaccinen fra Pfizer-BioNTech

Et andet problem er, at Magnus Heegaard kun er 15 år gammel, og vaccinen fra Pfizer-BioNTech er derfor ikke godkendt til brug på ham.

- Han bliver først 16 år til Sankt Hans, men vi regner med, han kan tåle den, for fysisk er han stor og stærk nok til det, siger hun.

Kilde: Aarhus Stiftstidende

Motor
content-loader
content-loader
content-loader