Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Arkivfoto: Erik Venøbo

Fiskekutter kæntret i Nordsjælland - én person reddet op af helikopter

Stor redningsaktion søndag i påsken. Én person er blevet reddet op af vandet, efter en båd kæntrede søndag eftermiddag i Græsted. Politiet ved endnu ikke med sikkerhed, om der var flere om bord.

 

Af Troels Lykke |

Redningsaktionen er sent søndag eftermiddag afsluttet. Det oplyser Nordsjællands Politi og Forsvaret, der har assisteret.

Søndag eftermiddag var redningsmandskab både til vands og i luften ellers i gang med en større redningsaktion i vandet ud for Udsholt i Græsted.

Det oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi over for TV 2 Lorry.

- Vi får et alarmopkald via 112 omkring klokken 15.30, da en forbipasserende så, at en båd lignede, at den var ved at kæntre. Vi rykker derfor hurtigt ud med både helikopter og redningsmandskab i både, siger vagtchef Christian Kobbernagel.

- Da vi kommer frem, kan vi konstatere, at en båd er kæntret, og en person er reddet op i helikopteren, siger han.

Hvilken tilstand manden er i, ved Christian Kobbernagel i skrivende stund ikke, men personen er fløjet til behandling på Rigshospitalet.

Kilde: TV 2 Lorry

Motor
content-loader
content-loader
content-loader