Solo-vinderen af Garmin Round Denmark Race fortæller om turen

Forberedelserne

Sejladsen er en 650 sømil lang tur rundt om Danmark. Jeg er alene ombord, understøttet af mit shorecrew på land, Helle Jespersen (snart Hansen) og Morten Davidsen. Sådan skriver Jan Hansen på sin egen hjemmeside.

Der er undervejs et tvungent stop på 8 timer i hvert timeslot a 44 timer, og en begrænsning på at der maksimalt må sejles 36 timer uden hvil.

De nærmere beskrivelser af sejladsen kan du finde her: www.rounddenmarkrace.com

Selvom båden principielt altid er klar, ligger der en del forberedelser før starten.

Få båden op i kranen dagen før, så bunden bliver fin og ren.

Sørge for, at der proviant nok til 8 døgn, som tidsgrænsen er.

Få gennemlæst sejladsbestemmelserne. Kan være lidt tricky omkring hviletidsbestemmelser og sejlads i storskibsruter.

Gennemgang af sikkerhedsudstyr. Kontrollere at alle nødraketter ikke er udløbet på datomærkningen. Ekstra batterier til lygter.

Prøve at tolke lidt på langtidsvejrmeldinger. Ikke fordi det kan ændre det store, men det er for mig rart at få sat hjernen op på, hvad der er i vente. Med hjælp af Kim Barsland. Lidt elektronik har man da lov at have :-)

Starten

Starten gik lørdag d. 19/6 kl 13:00. Fin vind 10-15 knob fra syd. Et kort kryds mod to udlagte mærke foran Sejlsportscentret. Anden båd rundt og kursen lægges mod Sletterhage. Fra det øjeblik og de næste knap 6 døgn var det et konstant hårdt arbejde med sejlskift, hårdt kryds, gå dybt med den asymmetriske eller hård skæring med Code 0. Jeg havde lige et kvarters tid med lidt ro på hele sejladsen.

Allerede efter en halv times sejlads spidsede vinden. Op med fokken og ned med coden.

En halv time senere var vinden rummet, og kursen skulle lægges mere nordligt, så op med min nye masthead A 1.5 på 115 kvm. Det var lige i sejlets øvre vindområde + lidt til. Der skulle arbejdes en del med skødet og styres meget præcist, for at der kom noget fornuftigt ud af det sejl.

Det lidt tvivlsomme sejlvalg løste sig selv efter et par timer, da den blev snoet 2-300 gange rundt om forstaget i en dårlig bomning. En halv times tid senere var forstaget ryddet for rød nylon, og jeg kunne sætte en mindre A2 på 82 kvm.

Efter endnu 3-4 elendige bomninger var jeg godt udmattet af at vikle spileren fri af forstaget. Det gamle trick med at bomme tilbage igen fik som regel sejlet roteret den modsatte vej rundt, så kom fri. Men besværligt og tidskrævende var det. Men mod nord kom vi da.

Kattegat på godt og ondt

I løbet af aftenen / natten var vi tre både, som var trukket fra feltet. Beluga (JPK 10.30) og Embla (RM 1350). En Seascape 27 kæmpede hårdt for at hænge på, men slap lige så langsomt, da vinden spidsede mod Læsø Rende.

Nogle sejlskift senere kom vi nordligst punkt, BYB ved Skagen. Embla forrest, så Beluga og jeg 5 minutter efter.

Vinden var droppet en del og det blev kryds i let luft med Læsø. Mange store vindspring, hvor jeg fik mig placeret fint på de sidste par stykker og tørret Beluga af. Langsomt blev Embla indhentet og afstanden til Beluga blev øget. Ved Anholt var jeg klar til at gå i havn midt på eftermiddagen. Fortøjninger og fendere var lagt klar på dækket. 8 timers søvn ventede forude. Indtil mit shorecrew ødelage resten af dagen med en melding om der ville komme et større vridning i vinden mod venstre og at jeg sagtens kunne nå Helsingør. Ned med fenderne og op med humøret.

Sammen med vindskiftet øgede vinden fra 10 til 28 knob. Heldigvis med en anelse slæk på. Men anstrengende er det altså alligevel at bumpe derudaf med 10-12 knob.

Embla valgte at passere øst om Anholt, modsat mig. Dette valg, sammen med hans 3 m længere båd, gav ham et lille forspring. Ved Hornbæk kom han igen indenfor synsvide og i den aftagende vind, fik jeg hekset lidt med spileren og fanget ham lige på mållinjen. The Beast var første båd i Helsingør lige omkring kl 23.

Fordelen med Helsingør var bl.a. at jeg kunne få fysisk kontakt med shorecrew = kys, kram og varm mad 

Videre fra Helsingør

Afgang mandag morgen fra Helsingør i 5-10 knob fra Nord. Mere passende for den røde A 1.5.

Ned gennem Sundet skulle der konstant peges så dybt som muligt. En håndfuld bomninger skulle der også til. Bomningerne gik noget bedre, ikke så meget som en gang snoede spileren sig. Beluga var gået ind i Gilleleje. Tror ikke det var nogen fordel. På trackeren kunne jeg se at afstanden konstant blev øget ned gennem Øresund. Solen skinnede, humøret var højt og stadig stigende.

På vej sydover mod Falsterbo

På hjørnet ved Falsterbo blev der svunget 90 grader til bb. Stadig omkring 15 knobs vind fra NNØ. For spids til code. Her kommer så de 15 minutter, hvor jeg kunne lægge benene op i vindueskarmen og slappe lidt af. Beluga var nok 10 sømil agterude og kunne ikke ses i kikkerten. Kort tid senere rummede vinden, op skulle code’n og ned skulle fokken. En halv time senere var det tid til en gennaker. Vejrmeldingen løb på vind op til omkring 20 knob.

Valget var derfor den lille A2, for ikke at blive fanget med for meget sejl oppe. Det viste sig senere at det var en forkert beslutning. Vinden kom aldrig op i nærheden af 20 knob. Mange bomninger senere på forkanten af trykket, kunne jeg se mit store forspring til Beluga, langsomt blive fortæret. Embla lå altid lige i nærheden. En letvejrsbåd bliver Embla aldrig.

3 på stribe i Nexø

Da vi rundende Christiansø i det tidligere morgengry var jeg omkring 10 minutter foran både Embla og Beluga. En frisk spilerskæring mod Nexø, gav mig lidt mere tid/distance. Ankomst til Nexø lidt over 7 tirsdag morgen.

Et langt kryds forude

8 timers hvile senere forlod jeg Nexø. Vejrmeldingen lød på 20 knob fra vest. Lige i snuden de næste 107 nm mod Gedser. Der blev sammen med shorecrewet lagt en plan om at gå med lange krydsben og holde mod syd pga. af bedre strømforhold. Båden blev stakket med alt hvad kunne flyttes op til luv i hver eneste vending.

Beluga og Embla fik desværre nappet resten af forspringet i løbet af natten. Ved daggry onsdag morgen lå vi inden for nogle få hundrede meter.

Onsdag middag kunne vejrudsigten godt indikerer at vinden ville dreje lidt mod nord i den nordlige del af banen. En dyb indånding og et langt slag på bb halse mod nord. Desværre gik det ikke helt som præsten prædikede. Vinden rummende over næste par timer mere og mere. Helt op til 100 grader og pga. storskibsruten syd for mig, kunne jeg umiddelbart ikke komme tilbage efterhånden som katastrofen udrullede sig. På et tidspunkt midt på eftermiddagen havde jeg de 2 konkurrenter liggende knap 20 sømil væk lige i vindretningen. Totalt nedern.

Efter lidt sparken dæk og et par frustrerede råb ud i intetheden, fandt jeg en vejrmelding fra FCOO, som passede mig langt bedre. Der ville komme en vældig vind fra vest inden for kort tid. Og sørme så om jeg ikke i kikkerten kunne se vinden fylde op vestfra. Gud mildner luften for de klippede får ????

Føj for en rummer

Skiftet kom hurtigt, fokken skulle bæres over til stb halse, farten fik fra 2 til 8 knob og kursen sat ret mod Gedser. Lidt Code 0 sejlads blev det også til. Ved Danmarks sydspids lå begge konkurrenter 1,5 nm direkte ude til læ.

Gedser og hvilen venter forude. Indtil mit entusiastiske shorecrew endnu engang mente jeg skulle sejle lidt længere og nappe de sidste 25 sømils kryds til Rødby Havn. Det ville stille mig med bedre muligheder for selv at vælge hvor et evt. ekstra stop skulle blive. Shorecrewet har overblikket og jeg har rorpinden. Vi napper de sidste stræk mod Rødby.

På krydset sejlede jeg som uheldig pose jordnødder og satte de 1,5 sømils forspring til overfor både Beluga og Embla. En del skyldes at jeg holdt mig fra at sejle mellem møllerne ved Rødsand. De 2 andre skar igennem. Ikke at det er i strid med nogle regler. Jeg følte bare ikke at det var det optimale.

Da vi nærmer os Rødbyhavn, ligger der en del gule bøjer som markerer et arbejdsområde. SI nævner intet om at der ikke må sejles der. Der var masser af plads og god sigt, så jeg sejlede gennem området. Embla ankrede op for natten øst for området. Beluga sejlede uden om og ind til Rødbyhavn. Det kostede nok Beluga et kvarters tid. For at udrydde enhver tvivl, blev jeg enig med Anders Johansen (Beluga’s skipper) om at jeg starter 16 minutter senere.

Jeg havde af juryen onsdag eftermiddag, fået tildelt en tidsstraf på 35 minutter for mistolkning af hviletidsbestemmelserne. (Forklaring følger længere nede i teksten)

Resultatet er at Beluga tager afsted fra Rødbyhavn 52 minutter før mig.

På positivsiden står både Helle og Morten, denne Sankthansaften, på dette udsted og tager imod med varm mad, omsorg og andet godt. Et bad gjorde godt og pulsen kommer lidt ned efter et kryds på mere end 130 sømil. Sov som et skudt svin i 7 timer.

Jagten begynder

Afgang fra Rødbyhavn omkring torsdag morgen 7:22. Jagten går ind.

Det var meget befriende ikke længere at ligge forrest. Der var ingen forventninger om at jeg kunne indhente dem. Nu var det min tur at se hvilke fejl de kunne lave og slå til når lejligheden bød sig. Det ville den helt sikkert, der var stadig 140 sømil hjem. Længere end en Fyn Rundt.

Vi lagde ud med kryds i 5-10 knobs vind. Som timerne gik, kom jeg langsomt nærmere.

Midt mellem Als og Ærø aftog vinden til næsten ingen ting og jeg kom indenfor et par hundrede meter af dem begge.

Igen kunne jeg i kikkerten langsom se vinden fylde op fra vest ovre ved Als. Da de 2  øvrige slog over på stb. holdt jeg stædigt på mod vest. Sejlede lidt sydligt en kort overgang, for være helt sikker på jeg kom ind i den nye vind. Når sådan et vindskifte kommer, er balancen mellem grådighed og klogskab hårfin. Denne torsdag eftermiddag var jeg ikke grådig. Timmede med vendingen til bb halse var perfekt og jeg fløj lige hen over låget på dem og så var den ged barberet.

Ud for Lyø kom Anders Kraft ud med mad fra Lyø kro til både Beluga og jeg. Lækkert med et fint måltid og det var afklaret med RC.

Embla kom forbi senere på aftenen omkring Bågø. Men forude venter tragten med modstrøm og formentlig let vind. Og ganske rigtig, lige før den gamle bro sad Embla som en sitting duck. Hæmmet af sin store våde oveflade og uden muligheder for at skifte sine store sejl så hurtigt som jeg kunne, kom jeg forbi en sidste gang. Ikke noget med at se sig tilbage derfra.

I den modgående strøm sneglede jeg mig først under begge broer og derefter mod Strib.

Hjem til Århus

Efter Strib fylder vinden altid op igen. Denne gang fra SV med 10 knob. Skifter spiler fra A2 til A 1.5.

Jeg kunne se mit forspring blev større og større. Da vinden samtidig øgede, var der ingen grund til at satse butikken med den store spiler. Der blev skiftet ned til A2 igen. Desværre et lidt klumpet skift, hvor jeg dyppede hele spileren i vandet. Måtte bremse båden helt op, klipse skøderne af og langsomt trække sejlet ombord igen. Det var en hård måde at starte dagen på. Især da maven var fuld af Tiramisu fra Lyø Kro, jeg netop havde spist til morgenmad.

Derfra var det næsen i sporet med A2 og nordover. Ved Endelave blev skiftet til Code 0 og ved Norsminde ned til fok.

Med Code 0 mod Århus

Ved Finn Beton tog imod ud for færgehavnen og fik arrangeret fin ”jager eskorte*” af tre 49’r det sidste stykke mod mållinjen. Mageløst.

En helt ubeskrivelig følelse af nu gik alting op i en højere enhed:

650 sømil alene med mange udfordringer og hårdt arbejde bliver krydret med Line Honors og vinder af det hele.

Og endnu bedre blev det da mit fantastiske shorecrew blev sejlet ud for at tage imod og komme ombord efter mållinjen var krydset omkring kl 10:26

Aldrig før har ”Hjem til Århus” føltes så rigtigt.

Alt i alt fik jeg udsejlet 722 sømil

Beluga kommer ind ca. 38 minutter efter og Embla følger kort tid senere.
Pudsigt at vi 3 både har fulgtes ad næsten hele vejen. Men bådene har nogle fælles træk:

De er alle franske. De har 2 ror. De har kulfibermast. De har North Sails.

Protesten

Efter målgangen lægger Beluga en protest RC, da de mener mit tidstillæg for fejltolkningen af hviletidsbestemmelserne ikke er stort nok og ikke stemmer i overens med SI.

Jeg henvender mig til RC onsdag middag efter Beluga ved Nexø, har gjort mig opmærksom på at der kan være noget galt.

Efter min henvendelse modtager jeg senere på dagen, uden yderlige bemærkninger en skriftlig, ikke appelerbar afgørelse, med straffen på 35 minutter. En rimelig og fair behandling som jeg tager til efterretning og sejler videre. Du kan kendelsen her: Forlænget pitstop til The Beast

Havde jeg vist at den kunne skærpes, havde jeg nok givet den mere gas fra Strib og hjem.

Men det var helt ude af mine hænder. Jeg blev ikke hørt juryen på noget tidspunkt.

Afsejling fra Nexø

De 35 minutter jeg samlet var taget for tidligt ud af Helsingør og Nexø, blev ikke alle brugt til at sejle mod næste mærke. Mere end 10 minutter blev brugt til at cirkle rundt foran havnen. Ikke at det gør brøden mindre, men dette blot for at vise at mine intentioner aldrig har været at starte for tidligt.

Til en fremtidig udgave af sejladsen skal det nok formuleres mere præcist. Ikke for min skyld, jeg skal nok huske det. Men flere andre deltagere tolkede reglerne på samme måde som jeg.

Resultatet af juryens afgørelse på protesten gav mig yderligere 35 minutters tillæg. Nok til at den samlede sejr med en margen på ca. 3 minutter stadig tilfalder mig, Helle, Morten og The Beast

En sidste bemærkning er at jeg føler det lidt usædvanligt af debatten omkring protesten skal føres på Facebook under sejladsen. Meget ofte af folk uden indsigt i fakta. Det kan næsten ikke føre til andet end at, enkelte bidragsydere nok ville ønske de kunne have holdt deres mund med tilbagevirkende kraft.

Jan Hansen
The Beast