Guide til hundeejeren: Find den rigtige vest til din firbenede ven
Skal hunden have lyst til at blive en del af sejlturen, er det afgørende, at vesten ikke blot er sikker, men også er behagelig at bære. Udstyrsforhandleren Watski hjælper på vej.
Sikkerheden er afgørende, når hunden inviteres på sejltur.
At investere i en god og behagelig vest før fortøjningerne kastes var derfor blandt de syv gode råd, som Motorbaadsnyt.dk forleden kunne dele i en artikel med syv gode råd til sejlads med hund.
Men hvilken vest er bedst? Og hvad bør sejleren tage højde for, inden dankortet hives op af lommen, og vesten betales? I en kort artikel deler udstyrsforhandleren Watski.dk fire gode råd med hundeejeren:
1. Pasform og komfort
Når du køber redningsvest, er det vigtigt, at den passer godt. Lad hunden vænne sig til at bære redningsvesten, før den går ombord på båden.
Prøv også gerne svømning med redningsvesten inden I sejler afsted. Sørg samtidig for, at seler og spænder på vesten ikke er generende for din hund.
2. Farve
Det er en god idé at vælge en redningsvest med en markant farve. Det gør det nemmere at se din hund i vandet.
3. Håndtag
Med et håndtag på hundevesten kan du trække hunden op af vandet, hvis uheldet skulle være ude. Dette er dog nemmest med små hunde.
4. Lys/reflekser
Har mørket sænket sig, er det langt lettere at få øje på din hund, hvis lys eller reflekser er en del af vestens design.
Se Watski.dk's hundeveste her.
Kilde: Watski


