Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr

Pas på de mindste med to børneveste fra Secumar

Det kan hurtigt gå galt, når barnets iver over en snarlig krabbefangst tager over, eller koncentrationen ombord et øjeblik glipper. Med en børnevest hæves sikkerheden for de yngste markant, ligesom forældrene kan slippe de værste bekymringer.

Af Sara Sulkjær |

På stavrende ben og med et stort vovemod begiver sejlerbørnene sig afsted langs broerne, mens øjnene spejder efter de hurtige krabber på havbunden.

Selvom forældrene sjældent er mere end en håndsrækning fra barnet på havnen eller båden, kan den fredelige sejltur eller krabbefangst på et splitsekund skifte karakter.

En vest på barnet er derfor en stor sikkerhed, og kan fratage sejlerforældrene de værste nervøse panderynker, inden sejlerferien står for døren. Noget, Secumar gerne bidrager til med deres to specialdesignede veste til børn.

Behagelig under krabbefiskeri

For de mindste, der går til krabbefiskeriet med en kampvægt på mellem 15 og 30 kg, råder Secumar over en såkaldt Mini-vest.

- Den korte frontkonstruktion og det ergonomiske for-formede skulder-/hals-parti gør vesten behagelig at have på for den unge sejler, også når der skal fanges krabber, liggende på broen, påpeger Mads Bruun-Larsen, dansk Secumar-agent, overfor Minbaad.dk.

Et clickspænde, bindesnor, integreret skridtgjord og lynlås sikrer samtidig, at barnet bliver i vesten, ligesom en rustfri D-ring kan øge sikkerheden omkring barnet.

Dobbeltlunge øger sikkerheden

Som det er tilfældet i Mini-vesten, er Secumars Junior-vest til 20-50 kg tunge sejlerbørn ligeledes med kort front og for-formede skuldre og hals. Desuden er Secumars Winglet-system benyttet for optimal sikkerhed, hvilket ligeledes ses på Mini-vesten.

Begge veste er samtidig udstyret med en duo-protect-lunge. En dobbeltlunge, der sammen med vestenes bære- og vendefunktion bidrager til den høje sikkerhed.

Begge veste fås udelukkende som onesize med 150N-opdrift og kan købes for 1.800,00 kr. ved at tage kontakt til Mads Bruun-Larsen på mads@zip-it.agency eller 51 21 55 81 samt via hjemmesiden www.zip-it.dk.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader