Gå til hoved-indhold
Havne
Havne

Fremmed havn? Korte droneoptagelser giver overblik inden anduvning

På ét minut kan du danne dig et realistisk indtryk af den nye havn med optagelser skabt af MarinaGuide.dk. Omkring 50 havne er en del af droneserien.

Af Sara Sulkjær |

Et nyt sommertogt med nye oplevelser, nye mennesker og nye havne venter i horisonten – og for flere sejlere er netop dét at anløbe en sommerhavn for første gang en vigtig del af sejlereventyret. 

I kølvandet på denne del af eventyret følger en vis spænding, for hvordan havnen tager sig ud, og hvad gæstesejleren bør være opmærksom på, kan være vanskeligt at opklare med en simpel havnetegning i hånden.

Sådan skal havnen besejles

At have en filmoptagelse på telefonen, der på kort tid sikrer sejleren et godt overblik over havnen, er derfor en kærkommen hjælp for såvel nye som erfarne sejlere:

- Fordelen er, at det er let at danne sig et overblik over, hvordan havnen er indrettet, og hvordan den skal besejles, forklarer Karin Meulengrath, der står bag havneportalen MarinaGuide.dk, som med en drone har filmet en række danske havne.

Du kan finde de mange dronefilm på MarinaGuide.dk's YouTube-kanal her, ligesom du kan få en forsmag på droneserien øverst i artiklen.

Om MarinaGuide
MarinaGuide.dk blev etableret i 2013 med det formål at markedsføre de danske lystbådehavne ved at sætte fokus på de muligheder, sejlere og andre gæster har omkring havnen. Det gør portalen blandt andet med en seværdighedsoversigt og en aktuel kalender.

Omkring 100 havne figurer i øjeblikket på MarinaGuide.dk

Foruden MarinaGuide udgives avisen MarinaNews, som snart er aktuel med en sommeravis for havne og sejlere. Derudover drives portalen Havnefogeder.dk, et onlinesite for alle med interesse i havnedrift. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader