Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Lige nu sejles der uofficielt VM i 18-footer i Australien.
Kapsejlads
Kopier af både fra 1930erne, sejler stadig i Sydney hver lørdag.      

Prøv en 18-footer og få mere adrenalin i dit liv

Lige nu sejles det 71. VM i 18-footer-skiff i Sydney, dog kun med australiere grundet corona. Gense en af sejladserne her og bliv også inviteret på 18-footer-sejlads i Danmark. - Kølbådsejlads er, når kæresten skal med ud, men ræs er i en 18-footer, mener skiff-sejler Søren Clausen fra Sønderborg.

Af Troels Lykke |

18-footer-gast Søren Clausen, der sejler med sin bror i Sønderborg, er vild med sejlads i den hurtige skiff-jolle.

Til Minbaad.dk skriver han i denne weekend:

Lige nu er der 18-foot skiff, uofficielt VM i gang (JJ Giltinan) nummer 71. 18 foot skiff er faktisk fra 1892, næsten 130 år gamle. Kopier af både fra 1930'erne sejler stadig i Sydney hver lørdag.      

Desværre er der kun australiere med i stævnet i Sydney, da ingen 18 footers fra Europa, USA eller New Zealand sejler med på grund af corona.

Til VM er der er en del tidligere 29er-sejlere med. Det har vist sig, at netop 29er-sejlere let kan sejle med i 18-foot skiff. Jeg siger altid, at 29er er sejsportens svar på ”go-carten” i motorsport. Hvis du kan sejle 29er, kan du sejle alt.

Seks aktive danske 18-footere

Selvom de misser det australske VM, kan også de europæiske sejlere se frem til at komme på vandet i 2021. Klassens Europa-afdeling af International 18 Foot Skiff Association har planlagt de fire Grand Prix-sejladser:

Ungarn, Balalton,
Italien (2x Garda, Campione og Acro)
Danmark (Sønderborg)

Desuden sejler vi Skiff DM i Danmark og afholder diverse træninger. Her regner vi med, at der kommer seks danske både med:

JB Desgin, (Skive/Hadsund)
Fischer & Paykel (Skovshoved)
Grøn båd (Ringkøbing Fjord)
Gul båd (Skive)
Blå båd (Skive)
Original CHIA (Sønderborg)

Klubjolle kan lånes

Klassen har nu en også en klubbåd, som interesserede kan låne – så man kan se, om 18-footeren er noget for uden at starte med at investere i en båd.

Se mere www.18footers.com.au eller på www.international18skiff.org.

Samt på Facebook:

DK: www.facebook.com/groups/2018298545123411
International: www.facebook.com/18footers

Ring gerne til Søren Clausen på 4019-0550, få en snak og aftal evt. en prøvetur, når vandet bliver varmere.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader