Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Man må sejle motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde på under 15 meter, uden at have kørekort til båd, men er fartøjet planende, skal man have det lovmæssige speedbådskort. Foto: Troels Lykke

Speedbådsprøven kan tages hjemmefra - Søfartsstyrelsen godkender

- I disse coronatider må vi være kreative, og nu er det muligt at tage speedbådsprøven som selvstuderende via Duelighedsklubben, fortæller Benjamin Kristensen, Duelighedsklubben. Du læser teorien og går til prøven via internettet hjemme fra sofaen.

Af Troels Lykke |

Benjamin Kristensen skriver i en pressemeddelelse til Motorbaadsnyt.dk, at man nu kan tage speedbådskørekort hjemmefra. Det foregår således:

1) Du læser teorien og går til teoriprøven via internettet hjemme fra sofaen. Alle må frit benytte undervisningsmaterialerne og træningsprøverne, men hvis man vil have bevis for teoriprøven, skal man være medlem af Duelighedsklubben. Denne nye web-baserede teoriprøve til speedbådsbeviset er accepteret af Søfartsstyrelsen.

2) Du bestiller en censor fra Duelighedsklubben, som du betaler honorar og kørepenge.

3) Du får en speedbådsejer med speedbådskørekort til at gennemgå de praktiske øvelser med dig ved rattet inden den praktiske prøve. Din private "træner" er ansvarlig for sejladsen og skal være myndig. Når du styrer speedbåden under øvelsessejladserne, skal du have aftalen med censor med ombord. Aftalen må ikke være over 30 dage gammel og skal kunne fremvises til Søfartsstyrelsen eller Politiet.

Kom i gang med det samme her: duelighed.dk/speedbaadsteori/index.php

Motor
content-loader
content-loader
content-loader