Sejler angrebet af spækhuggere nær den spanske kyst - nervøse danskere måtte søge mod land
Redningstjenesten hjalp franskmanden i havn efter angrebet, hvor også to andre både havde problemer med de enorme hvaler. Sejlerne i området er bekymrede, fortæller Erik Lundbye-Nielsen, der hørte den franske båds opkald over VHF'en.
"All ships, all ships..."
Det er den franske båd Stella Maris, der kalder. Vest for Gibraltar, ved den spanske Atlanterhavskryds, har Bavaria-sejlbåden fået selskab. Et farligt ét af slagsen. Det er de enorme spækhuggere, der kan nå en længde på op til otte meter, der med deres tonsvis tunge kroppe hilser på.
Også en engelsk båd og en katamaran aflægger spækhuggerne et visit.
Rystede sejlere
Den danske langturssejler Erik Lundbye-Nielsen og hustruen, der har kurs mod Barbate, er derfor ikke i tvivl. Da de spanske myndigheder anmoder områdets sejlere om at sejle så nær kysten som muligt, pejles Delphia 29'erens stævn straks nærmere land.
En time efter, at det danske par fortøjede i Barbate, går franskmanden i havn. Spækhugger-angrebene har frarøvet sejlbåden muligheden for at manøvrere, hvorfor båden må assisteres af redningstjenesten. Også den engelske båd går i havn, dog for egen kraft, mens katamaranen vælger at fortsætte sin sejlads.
- Vi var en del sejlere samlet og var lidt rystede. Der lå også en anden engelsk båd, som et par dage før havde fået rorkvadranten smadret ved, at spækhuggere havde skubbet til rorene. Han ville ikke sejle videre, selvom han skulle med ARC’en over Atlanten, forklarer Erik Lundbye-Nielsen til Minbaad.dk.
Også på den franske båd var rorene tilsyneladende i høj kurs. Det viser de videoklip, som den franske besætning kan fremvise for de øvrige sejlere på havnen i Barbate:
- Her kunne man høre, når de bed i rorene, og så hvordan de puffede båden rundt og rundt. Han syntes ikke, det havde været så dramatisk, men havde været nervøs for, om de kunne knække sejldrevet af, da det ville give et stort hul, beretter Erik Lundbye-Nielsen.
I konvoj mod Gibraltar
Da danskerne næste dag fortsætter mod Alcaidesa Marina ved Gibraltar er det i følgeskab af to andre både. Selvom langtursparret på fjerde år sejler i området, har de voldsomme angreb føjet en ny og mere alvorlig dimension til det spanske Atlant-farvand:
- Det er noget, sejlerne ser ret alvorligt på hernede, og vi var også selv lidt bekymrede - og efter at have overværet mødet med sejlerne i Barbate meget bekymrede, erkender Erik Lundbye-Nielsen.
Bekymringen deles af de lokale myndigheder, der torsdag den 5. august, dagen efter angrebet på den franske båd, vælger at indføre et forbud mod sejlads i et specifikt område ud for Barbate.
Clorin kan afskræmme
De bemærkelsesværdige angreb fra havdyrene er fortsat et stort, åbent spørgsmål. Umiddelbart synes adfærden ikke aggressiv, men mere som en form for leg, der særligt går ud over lystfartøjer med sejlene sat.
- Jeg har dannet mig et billede af, at rorene kan minde om en spækhugger-rygfinne og sejlene om den hvide bug, og at de derfor forsøger at vende det, de ser som en hval, rundt igen. Men ingen ved, hvorfor de gør det, påpeger Erik Lundbye-Nielsen undrende.
Hvilke midler lystsejlere præcist bør tage i brug i kampen mod tandhvalen er derfor uklar. Umiddelbart anbefales det at bjærge sejlene samt, hvis det er muligt, at slukke motor og ekkolod. Forsøg på at skræmme spækhuggerne væk ved at slå eller andre mere dramatiske tiltag frarådes kraftigt:
- Et ikke-verificeret råd fra en professionel transportsejler er desuden at hælde lidt clorin i toilettet, helst det forreste i en stor båd, og pumpe det ud. Det kan de ikke lide, afslører Erik Lundbye-Nielsen, der sammen med hustruen er lettede over, at deres fremtidige sejlads fortsætter i Middelhavet, langt fra de angribende spækhuggere.