Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Den 26 fod lange, tyske lystbåd af glasfiber endte efter uheld med først motor, så forsejl og siden ankergrej på kysten ud for Lunden på Langelands østkyst. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, FAA.dk/Søsiden

Uheldig tysker strandet på stenkyst på Langeland

En tysk lystsejler strandede i weekenden på kysten få hundrede meter nord for Keldsnor Fyr på Langelands østkyst. Han var på vej til Marstal. Havaristen er ikke tilgængelig for løft fra klinten, og de store sten gør stranden ufarbar for grej til løft og transport.

 

Af Troels Lykke |

- Jeg er i god behold. Jeg har proviant og kan godt overnatte i båden, fortæller sejleren. Den nødstedte mand er 49 år og kommer fra Kiel. Han ønsker ikke sit navn frem.

Sejleren fortæller til Søsiden, Fyns Amts Avis, at hans plan var at sejle fra Kiel til Marstal.

Omkring Langelands sydspids satte bådens motor ud. Sejleren forsøgte så at sætte et forsejl, men det gjorde også knuder. Sidste udvej var at kaste anker for at forhindre en stranding. Den operation lykkedes heller ikke.

Strandede ved høj klint

Den 26 fod lange glasfiberbåd drev derefter ind mod den stenfyldte kyst. Båden lagde sig på bagbord side helt oppe på strandens tang foran en klint højere end bådens mast.

Efter havariet fik sejleren kontakt med nærboende i Lunden. De opfyldte hans ønske om en wifi-forbindelse, så han kunne underrette sin familie i Tyskland.

Kilde: Fyns Amts Avis - se galleri

Motor
content-loader
content-loader
content-loader