Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
J/9eren er en båd, du kan sejle alene og rigge til på få minutter eller medbringe hele banden med masser af plads til overs. Tegning: J/Boats
Kort Nyt
Kort Nyt
J/9 er ved at blive bygget. Foto: J/Boats

Ny J/9 dagsejler på vej med kæmpe cockpit

Vi har sagt det længe. Nutidens og tidligere designere skaber alt for små cockpit - det er jo her, man opholder sig under sejlads og oplever. Nu gør en 28 fods amerikaner J/9 noget ved dét problem. J/Boats ønsker samtidig at gøre sejladsen mere enkel.

 

Af Troels Lykke |

Som svar på et voksende behov blandt sejlere for en mere behagelig, enklere og lettere dagssejler, er J/Boats glade for at kunne annoncere en slank, ny 28-fods J/9 med måske det mest komfortable cockpit, lyder det fra den amerikanske producent Jeff Johnstone fra J/ Boats.

Sportsbåden J/70, der ligeledes er konstrueret af amerikanerne, har da også et kæmpe cockpit, der gør, at gasterne lettere kan arbejde.

Om J/9'eren lyder det fra USA:

- Dette er en båd, du kan sejle alene og rigge til på få minutter, eller medbringe hele banden med masser af plads til overs. At flygte til vandet og nyde et fælles familieeventyr har aldrig været vigtigere, og J/9 er den perfekte platform, fortæller Jeff Johstone.

Badeplatform 

En badeplatform bag cockpittet giver mulighed for at komme i vandet og op igen, noget mange af vores 70'er- og 80'er-både mangler.

J/9'eren, der bygges i Bristol, Rhode Island, USA af CCF Composites, vil blive bygget, så én person kan sejle den. Båden vil være slank med en bredde på 2,63 meter. Samtidig vil J/9'eren kunne sejles godt med kun ét storsejl oppe, men du kan naturligvis også rulle din fok ud.

J/Boats lover ren sejlglæde, og at du kan rigge båden til på få minutter. Der vil være god støtte til fødderne i cockpittet, når den 28-fods båd krænger.

Desværre er prisen på båden ikke opgivet endnu, men J/Boats har aldrig været kendt for at levere billige sejlbåde. Til gengæld er de kendt for at holde en god gensalgsværdi.

J/9:

Længde: 8,54 m

Vandlinje: 7,75 m

Bredde: 2,63 m

Dybgang: 1,5 m

Vægt: 1,92 ton

Værft: Rhode Island, USA by CCF Composites

Læs mere:  jboats.com.au/j-9-day-sailer/

Motor
content-loader
content-loader
content-loader