Rønnows klumme: Længe leve den ”skæve” kreativitet!

Nogle kreative løsninger er mere pudsige end andre og alle måske ikke ”lige efter bogen”, men kreativiteten er ofte stor. 

Hånden på hjertet; det var måske mest tidligere, man kunne se mange eksempler på ”sjove” ting.

Da glasfiberen for alvor satte ind lige før 1960, begyndte en epoke, hvor man kan sige, at bådene blev mere ”uniformerede”.

Tænk blot på, hvordan vi ret fast kan tidsbestemme en båd ud fra dens udseende: 1960’erne, 1970’erne 1980’erne osv.

Da jeg var ung, lå jeg på land ved siden af en mand med en Kragejolle. Han var lidt ked af, at hans skandæk aldrig var helt tæt. Nu var han blevet træt af at lægge nyt lærred på dækket. Han havde ”set lyset”.

Han var murer, og nu havde han set, at der var kommet et plastisk betonbinder-materiale på markedet. Så nu ville han prøve at lægge terrazzo på dækket!

Han asede og masede, indtil han havde sit terrazzodæk. Men ak: På trods af bindemidlet kunne terrazzoen selvfølgelig ikke holde.

Trædækket under arbejdede alt for meget. I løbet af få dage kunne han ”skovle” terrazzoen af med en fejespån. Så det blev lærred igen.

Det var ikke alle projekter, som var lige hensigtsmæssige, alligevel var mange ihærdige for at finde løsninger.

Jeg lå en gang i Kirkebakken på Hven. Ved siden af mig lå en lille sejlkano med både stormast og mezan.

Den har vel været 3 meter lang og måske 80 centimeter bred. Men den havde skam et lille ruf, og noget man kunne kalde et cockpit med mezanmasten midt i.

Den var hjemmehørende på Furesøen, men en gang om året blev den kørt på en lille lastbil til Øresund, hvor den skulle på sommertur. Den hørte til i den primitive ende for sejlende sommerhuse.

For at holde bedre styr på stabiliteten havde den fået mere ballast end hjemme på Furesøen. Denne ballast bestod af to halve fortovsfliser, som udover vægt også tjente som soveunderlag.

Et søkort over Øresund var omhyggeligt klippet ud i små bidder på ca. 10 x 20 centimeter for, at det skulle være lettere at holde styr på papiret?!? Kompasset tilsvarende ”mini”-størrelse – beregnet til orienteringsløb.

Det har givet været en oplevelse at sejle sommertur på den måde – primitivt og overskueligt må man sige.

Men sådan kunne man møde mange eksempler på kreativitet. Mange mennesker klarede sig for små penge med små fartøjer og megen opfindsomhed.

Måske vi kunne lære lidt af det i dag. Man kan møde mange eksempler på, at nogle ikke vil finde sig i at mangle komfort.

Vi mødte et ægtepar, som havde bestilt en reservedel til bådens oliefyr, som de lå og ventede på. Vejret i den periode var varmt og solrigt.

Da vi en uges tid senere ramte samme havn, lå de der endnu – og ventede stadig!

Claus Rønnow 

Klummen er tidligere bragt på Minbaad.dk