Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Søren Dulong Andreasen i DEN 1 bliver ved med at vinde i Contender-klassen. Foto: www.segel-bilder.de

Hellerup-sejler Søren Andreasen vinder Kielerugen for 6. gang i Contender-jollen

Det er sjette gang at tidligere verdensmester Søren Andreasen vinder Kielerugen siden 2012 og tredje gang i træk. Det har ingen gjort før i contenderklassen. EM-guldvinder 2021, Jesper Armbrust, bliver nummer to.

Af Troels Lykke |

Søren Andreasen vinder contenderklassen i Kielerugen 2021 og Jesper Armbrust bliver nummer to.

Ikke nok med det. Det er sjette gang Søren vinder Kielerugen siden 2012 og tredje gang i træk. Det har ingen gjort før i contenderklassen.

Når dertil lægges, at Jesper i samme periode har vundet Kielerugen to gange, er det altså 8 danske sejre på ti år, fortæller Contender-sejler Søren Winther Hansen til bådpressen.

Nogle vil måske spørge om konkurrencen er svag i contenderklassen. Nej det er ikke tilfældet.

Der deltager hvert år adskillige nuværende eller  tidligere verdens- eller europamestre. I de senere år har især Max Billerbech, der især er hurtig i let vejr og Christoph Homeier, der især er stærk i blæsevejr, givet god konkurrence. I år var det så Alexander Gröhlich, der normalt også er hurtigst i blæsevejr, der endte på tredjepladsen.

Kielerugen 2021 blev både kort og lang

Kort på den måde, at listen over antallet af gennemførte sejladser blev usædvanlig kort. Kun fem af elleve sejladser blev gennemført. Lang, da de mange aflyste sejladser betød megen ventetid.

Årsagen var den usædvanlig svage vind i første uge af september.

Første sejlads lørdag startede godt med ca. 3-4 m/s fra nordøst, men i løbet af sejladsen døde vinden og syv ud af 29 startende nåede ikke i mål og så blev dert ikke gennemført flere sejladser den dag.

Søndag 6-8 m/sek.

Søndag fine forhold til kapsejlads: 6-8 m/s fra øst og meget store bølger. Mange kæntringer,  nogle materielle skader og en enkelt sejler, der måtte på skadestuen. Detr blev gennemført fire sejladser.

Mandag var prognosen vind på ca. 2 m/s. Men den ene udsættelse efter den anden og ingen sejladser blev startet.

Tirsdag blev der forsøgt  at sejle, men da næsten ingen kunne sejle ud til banen i den tynde luft blev forsøget opgivet og resultaterne efter de i alt fem sejladser lørdag og søndag blev også slutresultatet.

Kieleruge 2021 resultater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader