Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Storfavoritten til DM, Otto Strandvig. Foto: Peter Brøgger

Tangering af rekorden ved DM i Finnjolle - kan Strandvig snuppe stævnesejren blandt de udenlandske gæster?

Blandt 57 sejlere skal storfavoritten Otto Strandvig forsøg at føje endnu en DM-titel til samlingen. Om han formår at vinde det samlede stævne, der blandt andet får besøg af dygtige Thomas Schmid fra Tyskland, kan kun tiden vise.

Af Sara Sulkjær |

57 sejlere havde meldt deres ankomst, da DM i Finnjolle 2019 løb af stablen. Dengang var det ny deltagerrekord, men en rekord, der i høj grad blev vakt til live af Finn Masters-stævnet, der lå i forlængelse af danmarksmesterskabet.

I år er deltagerantallet det samme - og dét til trods for, at Masters-sejladserne ikke kobles på mesterskabet, der i den kommende weekend sejles i Egå Sejlklub.

Tidligere DM-stævnevindere kommer til Aarhus

Finnjolle-sejlere fra Sverige, Norge, Tyskland, Holland og naturligvis Danmark finder vej til Aarhus-klubben. Heriblandt figurer flere dygtige navne, der tidligere har vist sig frem på den danske scene, blandt andet den dygtige tysker Thomas Schmid, der de sidste tre år har vundet Elvstrøms venstre hånd.

Også de hollandske sejlere drager mod nord med flere vinder-kandidater på hånden. Tilbage i 2012 vandt Karel van Hellemond danmarksmesterskabet i Gilleleje, ligesom Bas de Waal sidste år blev nummer to i Reersø.

Fra Sverige må Peter Overup anses som bedste bud på en sejrsherrer. Overup vandt sidste år Dragør-mesterskabet foran Danmarks dygtigste sejler Otto Strandvig, der har utallige Finn-sejre på CV'et.

Dygtige outsidere

Ikke overraskende må netop Otto Strandvig derfor udpeges som storfavorit til det interne, danske mesterskab. Også Jens Kristian Andersen, der de sidste år har sejlet en række top 5-placeringer i hus, og den dygtige sejler Allan Hansen kan dog komme i spil. 

På det seneste er det lykkes Hansen at sejle stabile topresultater hjem, ligesom også Martin Mikkelsen må regnes som kandidat til podiet, hvis han vel at mærke formår at holde sit flotte topniveau stævnet igennem. 

To andre sejlere med høj klasse, Lars Hall og Casper Elkjær, kan desuden vise sig i den forreste del af feltet, mens det særligt bliver interessant at følge den nye dreng i klassen, Peter Sigetty Bøje:

- Han er ny i Finnjolle, men har mange gode resultater i andre joller. Samtidig er han på hjemmebane og kan måske drage fordel af det? Han er en outsider, der i øjeblikket er svær at vurdere, forklarer Michael Staal fra Finnjolleklubben til Minbaad.dk.

Deltagerne skal mærke Jylland

Hvordan sejladserne på Aarhusbugten udvikler sig, er vanskeligt at spå om. Til gengæld kan deltagerne med garanti se frem til en fornem forplejning på land, der indledes med en tale af Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, og de efterfølgende dage følges op af livemusik og godt til ganen:

- Lørdag eftermiddag til vores moleøl/pølser har vi fået en rigtig god musiker fra musikkonservatoriet til at komme og spille lidt moderne baggrundsmusik, og om aftenen har vi flottet os og bestilt helstegt pattegris ved slagteren i Egå med all inclusive. I skal jo mærke, I er i Jylland, påpeger Gert Lind Meiniche, deltager og medarrangør fra Egå Sejlklub

Se hele deltagerlisten her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader