Læserbrev: Da klappen faldt ned - myndighederne træffer beslutninger på et spinkelt grundlag

Sejlernes sikkerhed tilsidesættes, når broerne i Limfjorden og i Mariager Fjord skal fjernbetjenes. Transportminister Benny Engelbrecht har besluttet at opsige aftalerne med brovagterne fra årsskiftet 2021/2022, hvorefter Vildsundbroen, Aggersundbroen og broen ved Hadsund skal fjernbetjenes fra en fjerncentral i Aalborg.

Forleden faldt broklappen på Vildsundbroen ned med et øredøvende brag. Vi kan forstå, at brovagternes ”bremsepedal”, som kunne have forhindret faldet, var blevet afmonteret som forberedelse til fjernbetjeningen. Det var et lykketræf, at ingen kom til skade under hændelsen.

Helt så heldige var man ikke i det sydlige Sverige. I Falsterbo oplevede omkring 20 danske både i 2020, at den stedlige klapbro pludseligt og uden forklaring lukkede ned midt under gennemsejling. Masten på en af bådene brækkede, og båden blev dramatisk trykket ned. Til alt held væltede masten til siden, så ingen personer kom noget til.

Årsagen til den fatale ulykke var tilsyneladende, at der var sket et større uheld i området. Tre ambulancer og en brandbil kørte over broen kort tid efter, at klappen gik ned. Sådanne situationer kan også opstå i Danmark, når fjernbetjeningspersonel sættes i et akut dilemma og kun råder over små monitorer til at overvåge situationen omkring broerne. Det virker ikke til at være risikofrit.

Sikkerhed berøres ikke i rapport

Transportministeriet, Vejdirektorat og Søfartsstyrelsen er krøbet i flyverskjul. De svarer ikke på høringsskrivelser og henvendelser om de nye tiltag, som kan spare nogle få millioner kroner. Transportministeriet fortæller dog, at beslutningen er taget efter forsøg ved Frederikssund. At forsøget dog kun blev udført i en kortere periode, nævnes ikke.

Det bliver heller ikke nævnt, at den uvildige undersøgelse blev udført af revisionsfirmaet KPMG, som nok ikke formodes at råde over en voldsom stor ekspertise inden for sejladssikkerhed og i øvrigt heller ikke berørte emnet i deres uvildige rapport.

Vi oplever desværre, at sejladssikkerheden for sejlerne i Limfjorden og Mariager Fjord bliver forringet. Ikke alene på grund af den tiltænkte fjernbetjening. Det skyldes også, at antallet af klapåbninger bliver reduceret fra hver halve time til i perioder kun at blive åbnet hver time. De ændrede åbningstider, hviler på en analyse, som Vejdirektoratet har lavet, og som vi har fået indsigt i.

At ændringerne kun vil medføre en marginal tidsgevinst for bilisterne, som skal over de gamle og smalle broer, er så en anden sag. Vi har i høringssvar stillet spørgsmålstegn til tallene i analyserne.

En hjælpende hånd forsvinder

De ændrede åbningstider betyder, at bådene skal cirkulere på begge sider af broerne i op til en time, før de kan komme igennem i de korte åbningsperioder. I nedsat sigtbarhed og i hård vind kan der især opstå farefulde situationer, hvis flere både samles op omkring broerne, og fordi sejladsområdet omkring broerne er lavvandede.

Der kan til tider løbe en stærk strøm i det smalle sund ved især Aggersundbroen. Da der heller ikke er mulighed for at lægge til kaj i ly for strøm og vind på begge sider af broerne, er der for alvor opbygget en risikabel cocktail.

Hidtil har brovagterne haft et godt udsyn på farvandet omkring broerne. De har endvidere radiokontakt til fartøjer på vej til broerne. Forsvinder brovagten er den fysiske kontakt mellem brovagter og fartøjer ikke længere mulig.

Brovagterne har i mange situationer hjulpet sejlerne, fordi de begge har opfattet situationerne på vandet og har derved kunnet hjælpe og assistere. Det bliver vanskeligere, når brovagterne på stedet erstattes af små monitorer, som ikke kan affotografere alle sitautioner fra en fjern central.

Alvorligt bekymrende

Det er for alvor bekymrende, når det ser ud til, at myndigheder træffer beslutninger på et fagligt spinkelt grundlag. Er der lavet sejladsrisikoanalyser for de ændrede situationer ved broerne? Og har man i givet fald tænkt sig at afbøde de værste virkninger og risici?

Hvorfor behandles foreningernes høringssvar ikke, og hvorfor får vi kun sporadiske svar i medierne, når myndighederne sættes under pres? Er det virkelig nødvendigt at tvinge ændringer igennem uden dialog, når man kun kan spare nogle få millioner, og i stedet vil begrænse sejlerne uhindrede sejlads og forringe sejladssikkerheden.

Jens Kofoed, 
Formand, Virksund Sejlklub