Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Servicechef savnes hos Quorning Boats, der har rygende travlt med at bygge trimaraner

- Vi søger en kompetent og fleksibel chef til vores serviceafdeling. Vi udvikler og producerer Dragonfly-trimaraner, hvor en del af vores kunder vender tilbage med vinterservice-opgaver, vinteropbevaring og reparationsarbejde, fortæller Jens Quorning. Se jobopslaget.

Af Troels Lykke |

Arbejdsopgaver som servicechef hos Quorning Boats i Skærbæk:

  • Koordinerer det daglige arbejde på serviceværkstedet og på havn med op-/nedtagning af både samt til-/afrigning for ca. fem medarbejdere
  • Kundekontakt, herunder aftale hvad der skal laves på kundens båd samt beregne tilbud
  • Varetage og planlægge forsikringsskader samt tilbud på dette
  • Efter service/reparation – og før levering – sikre, at alt er som aftalt, er udført kvalitetsmæssigt korrekt samt klargøre fakturering til bogholderi
  • Ansvarlig for klargøring af nye produktionsbåde samt af brugte både, dvs. sikre kvalitet og pakning samt læsning for transport med planlægning i samarbejde med produktionschefen
  • Håndtere, dokumentere og udføre garantisager. Arbejdet kan foregå på værksted, i havnen eller i enkelte tilfælde i udlandet
  • Sikre godt samarbejde med andre afdelinger i QB

Din person:

  • Relevant håndværksmæssig baggrund, gerne bådebygger samt nogen erfaring med personaleledelse
  • Holde af at deltage i det praktiske arbejde med service, være en god leder og sørge for orden i det administrative
  • Vant til kundekontakt, herunder gerne erfaring fra ordreproducerende virksomhed
  • Erfaring med Navision og MS Office
  • Engelsk i skrift og tale. Tysk er en fordel, men ingen betingelse
  • Evne til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde – med et godt overblik for planlægning og udførsel
  • Fleksibel, initiativrig, struktureret og engageret
  • Meget gerne kendskab til både og sejlads som aktiv sejler

Quorning Boats tilbyder:

Spændende og afvekslende stilling i et innovativt og meget travlt bådebyggeri med mulighed for faglig udvikling og indflydelse. Har du lyst til at være en del af en hverdag, hvor nytænkning, kvalitet og samarbejde sættes i højsædet, og hvor du gør en forskel, hører vi meget gerne fra dig.

Ansøgning:

Værftet ser frem til at modtage din ansøgning på ansoegning@dragonfly.dk.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, venligst kontakt Jens Quorning på tlf. 7556 2626.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader