Mission der skulle fuldføres i det Ægæiske Hav - Kunøe og co. vandt i X4.6er
Ib Kunøe , X-Yachts ejer tabte 3 kilo undervejs, idet madlavning var vanskeligt i de sidste 2 dage. Han har annonceret, at han ikke vil tage dem på igen. Det blev til 600 sømil rundt om de græske øer med start syd for Athen. Båden vandt i IRC-klassen. Kræn Nielsen giver rapport.
Vi havde aldrig sejlet sammen før, så der var stor stolthed over at se teamet vokse i løbet af de dage på vandet. Vi havde sammen med vor græske partner planlagt at deltage i det nye spændende Aegean 600 offshore race. 600 NM rundt om de græske øer med start syd for Athen, sådan indleder X-Yachts direktør, Kræn Nielsen, der var gast på båden.
Vi havde valgt at sejle en top Xp 44 med alle de nødvendige sejl. Alt var klart – 7 danske, 3 græske og en norsk navigatør var helt oppe på mærkerne til det store race.
Xp44 kunne ikke bruges efter kølskade
3 dage før start går den besætning, som havde lejet båden ugen forinden starten, for fuld fart ind i en sten. Med den kølskade kunne vi ikke nå at få båden klar til start. Det mest positive var, at båden holdt, selvom det ikke var stålramme, men kulfiberramme. Det kan vore konstruktører være stolte over.
Projekt havde det i midlertidigt svært efter måneders planlægning! Vi havde ikke en anden Xp 44 til rådighed, men ”kun” en almindelig X4.6 charterbåd.
Det viste sig imidlertid, at sejlene fra Xp 44 kunne passes til masten, selvom de var lidt for små, specielt vore genuaer kunne være et problem, men med alternative skødepunkter m.m. kunne det lykkes.
X4.6er charterbåd blev løsningen til IRC-sejr
Vore ambitioner måtte dog dæmpes noget, men vi tog beslutningen og startede i en X4.6.
Spændende sejlads med start i let luft fra overraskende retninger, men efter et par dage fik vi frisk luft op til 35 knob og sø. Det var noget, X4.6’eren kunne lide, så vi endte med særdeles gode resultater.
Trods vore beskedne ambitioner blev vi nr 1 i IRC klassen og nr 3 overalt af alle deltagende både. Kun slået af en TP52 og en Farr 70.
En frisk Ib Kunøe fit som resten af besætningen var ved roret, da vi krydsede mållinjen efter 3 dage og 23 timer. Ib, der er 77 år gammel, var en af de 4 rorsmænd på båden.
Så alt i alt en herlig tur med godt humør og vand i håret. Og der var en vi anerkendelse fra de øvrige deltagende både heriblandt flere carbon racere, da vi ankom i havnen, slutter Kræn Nielsen.