Familien Bækholm nyder brætspil, rom og nøgensvømning i Fransk Polynesien
Troels Bækholm, Sanne Ørnebjerg og deres datter Sally Lou på fem år sejler stadig i Stillehavet. De har ikke travlt med at komme hjem. De er blevet vaccinerede mod Covid-19, de er næsten alene i paradis, og Sally Lou lever det gode liv ombord.
- Bådsbarn....
- Nogle gange kan det være svært at forklare andre, hvordan det er at rejse med en 5-årig. Hvad går hun glip af derhjemme versus får af input på vores rejse. Bliver hun udfordret nok? Keder hun sig? Hvad med leg og mødet med andre på hendes alder eller bare andre? For meget iPad? For lidt grøntsager, for meget saltvand, for lidt noget andet.... ?
- Vi bliver da til tider også i tvivl og tænker, om det nu er nok, dét vi giver hende. Hvordan mon hun kommer til at indgå i et samspil med andre børn, når hun kommer hjem, frarøver vi hende noget, eller er det en større gevinst at være sørøver end landkrabbe. Der er mange tanker, uanset hvor man befinder sig; båd, hus, lejlighed, campingvogn, Danmark, Damaskus eller verden. Tænker det hedder at være forældre.
Sådan skriver Sanne og Troels på deres Facebookside, "En hel verden venter".
Det vækker noget i mig (red.: Cille), og jeg aftaler derfor et telefoninterview med dem.
Jeg har nu haft kontakt med dem flere gange, siden de forlod Danmark, og hver eneste gang jeg har interviewet dem, er jeg fyldt op af eventyr, når jeg afslutter samtalen med dem. Specielt deres nuancer i alt, hvad de foretager sig, gør dem virkelig interessante og inspirerende.
Usikkerheden vil altid være til stede
De har forladt Danmark og har efterhånden sejlet to år med deres lille datter Sally Lou, som nu er fem år.
Men stik imod hvad de sociale medier ellers er fyldt med, tør de godt at sætte ord på usikkerhed og alle de spørgsmål, man stiller sig selv som forældre. De bekræfter, at uanset hvor i verden, vi befinder os, uanset hvor meget tid vi har sammen, og hvor højt vi prioriterer samværet, så kan der være usikkerhed.
Skråsikkerhed er for mig det samme som at glemme at være nysgerrig, at glemme at have et undersøgende blik på sit eget liv. Sanne og Troels er alt andet end skråsikre. De er nuancerede, og jeg forestiller mig, at der er mange spændende samtaler i cockpittet på Atreju i mørket for anker ved en lille ø i Stillehavet.
Brætspil, rom og nøgensvømning
Da jeg ringer dem op, fanger jeg dem midt i et spil Sequence på nabobåden. Der er rigelige mængder rom på bordet, og stemningen er høj.
Det er noget med, at taberen skal svømme nøgen rundt om båden. Men der er til gengæld ikke enighed om, hvilket hold der er tæt på at vinde.
S/Y Atreju ligger i en ankerbugt i Fransk Polynesien ved Tahaa, som er en del af øgruppen Selskabsøerne. De ankom i går efter en sejltur fra Huahine. I ankerbugten sammen med dem ligger fire andre både. Det kan mærkes, at Fransk Polynesien er lukket for ind- og udrejse.
Coronas positive påvirkning
- De lokale på øerne fortæller os, at biodiversiteten er blomstret op. Vi har et akvarie propfuld af muligheder. Der er koraller overalt, havet er levende, og det er et dykkerparadis, som vi ikke skal dele med særligt mange. Vandet er så klart, at du ikke engang behøver at tage maske på, fortæller Sanne og Troels.
Vi bliver hurtigt enige om, at vi ikke vil lade corona fylde for meget i interviewet. Men det er svært helt at komme udenom, for deres tur er selvfølgelig præget af corona. Mest i en positiv retning, som eksemplet med biodiversiteten, der blomstrer på grund af den lave turisme.
Sanne og Troels er blevet vaccinerede på Tahiti. De har fået begge stik og er derfor klar til at verden åbner mere op.
- Vi tror, at det giver os andre muligheder, siger Sanne og fortsætter:
- Vi oplever dog ikke at skulle bruge det til noget lige nu, men måske bliver det adgangsgivende på et tidspunkt.
Forældreskab - uanset hvor man er i verden
Jeg fortæller dem, at jeg læste deres opslag på Facebook, og at jeg gerne vil høre lidt mere om deres tanker. Jeg spørger dem, om Sally Lou savner andre børn.
- Hun har jo været uden andre børn i lang tid, så det kan være svært at svare på, om hun savner dem. Det her er jo hendes hverdag. Hun vågner smilende op hver dag, svarer Sanne og Troels og fortsætter:
- Når der er børn, søger hun dem og leger med dem, men nabobådens gaster på 19-20 år, kan ligeså godt være hendes legekammerater. Hun har en vanvittig evne til at sno dem om sin lillefinger.
- Der er altid noget, man bekymrer sig om. Det er jo livet. Man bekymrer sig om alle faser i sit barns liv. Men det tænker jeg ikke er anderledes her, end hvis vi var i Danmark. Det er forældreskab, uanset hvor man er i verden, slår Sanne efterfølgende fast.
Tilbage til brætspillet og stjernehimlen
Jeg er nødt til at afslutte og lade Troels og Sanne komme tilbage til deres brætspil og den vilde stjernehimmel, som de også beskriver for mig.
Det skal jo afgøres, hvem der vinder og dermed kan hovere over taberholdet, der så til gengæld skal svømme nøgne rundt. Jeg er ikke sikker på, at det er en egentlig straf med den beskrivelse, de lige har givet mig af ankerbugten.
I kan læse tidligere artikler om Familien Bækholm Ørnebjerg herunder:
https://minbaad.dk/nyhed/archive/2020/09/march/article/svigerfars-baad-laa-og-kaldte-paa-os/