Dahl-Olsen til Minbaad.dk: - Det var fuldstændig surrealistisk at stå på restauranten og se vores hjem brænde

Sejlerne Karina og Torben Dahl-Olsen står på en restaurant i Banana Bays vandkant i Costa Rica. Ved deres side er børnene Isabella og Sebastian på elleve og ni år. Det er ikke grin, hyggelige snakke og begejstring over den flotte havudsigt, der denne tirsdag præger rummet.

Gråd, skrig og tårefyldte blikke fylder spisestedet. For i bugten hærger en voldsom brand. En brand, der har sit arnested på familiens jordomsejler.

- Vi tænkte, det var fuldstændig surrealistisk at stå på restauranten og se vores hjem brænde, mens ungernes verden blev knust, og vi intet havde tilbage, forklarer Karina Dahl-Olsen få dage efter ulykken til Minbaad.dk. 

Eksplosioner og gråd

Børnene græder som piskede. Sebastian bryder sammen over svigtet til sin elskede ulvebamse, som han efterlod på båden, da han sammen med sin far og søster tidligere på dagen tog mod land. 

"Jeg efterlod ham, og nu brænder han op, hvordan kunne jeg glemme ham, jeg havde lovet at passe på ham", lyder den samvittighedsfulde tale fra sejlerbarnet. 

Isabella skriger og hyler ved hver ny eksplosion. Alt, hvad hun elsker, er væk. Hendes hjem. Familiens minder. Men de har hinanden. Kun Karina opholdt sig på båden, da ilden brød ud, og nåede akkurat at hoppe fra borde til en gummibåd, inden flammerne overtog alt, familien ejede.

- Vi knoklede i to år for at blive klar. Vi boede to vintre i en uisoleret båd for at realisere vores store drøm, før jeg bliver for syg/min krop bliver dårligere (Karina er diagnostiseret med Ehlers Danlos-syndrom, red.), og halvandet år inde i drømmen forsvinder alt det hårde arbejde. På fem minutter... Pist væk, lyder den ærlige besked fra sejlermoren.

- Vi er i chok

I to timer står familien på restauranten og kan se deres hjem og langtursdrømme blive opslugt af flammerne. De kigger på hinanden. De forsøger at trøste, mens de lader tårerne trille ned ad kinderne. 

- Vi var og er stadig i chok over, hvor hurtigt det gik. Så så vi hende synke og tænkte, nu er hun virkelig væk. Meget surrealistisk, påpeger Karina.

Om aftenen sidder Karina og Torben til kl. 02 med deres to gaster. Terapeutisk opremser de alt dét, som de på få minutter har mistet. Hobbyer, bøger, tøj, minder. Næsten hysterisk grinende gennem tårerne forsøger de at overgå hinanden.

For listen er lang, og dens mange værdifulde punkter ligger begravet på ti meter vand i en øde bugt på Costa Ricas Stillehavskyst sammen med familiebåden Evy.

Årsagen er druknet

Den sjællandske sejlerfamilie har indstillet sig på aldrig at få svar. At få et svar på, hvad der var årsag til branden, og på hvordan den kunne opstå, når alle sikkerhedsforanstaltninger syntes at være overholdt.

Få timer før ulykken ramte en voldsom regn området. Generatoren kørte og ladede batterierne, da det havde regnet mange timer, alt imens inverteren var tændt for at oplade bærbare computere, iPads og powerbanks.

En hel del elektronik var koblet til, men det var langt fra første gang, at det var tilfældet på Evy. Ikke desto mindre startede branden, ifølge vidner, omkring bådens agterkahytter, hvor batteribanken er placeret.

- Fra jeg vågnede af røgalarmen og så sort røg komme imod mig, til flammerne vældede ud af hele båden, gik der én-to minutter, så det er umuligt at sige. Vi havde styr på sikkerheden generelt og købte kun godt udstyr, understreger Karina Dahl-Olsen, der sammen med sin mand og to børn nu har begravet langtursdrømmen, deres hjem og alle deres ejendele på Banana Bays bund.

Familien opholder sig i øjeblikket i en nærliggende lejlighed, inden de forventer at sætte kurs mod Mexico i jagten på en håndfuld nye pas. Selvom båden var forsikret, vil det ikke økonomisk være muligt at fortsætte den fem år lange jordomsejling.