Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Finn 'Beton' Jensen er gået af som sportschef for talent - og elitesejlere i Aarhus Internationale Sejlsportscenter, men han fortsætter med at træne foilende windsurfere indtil videre. Foto: Peter Brøgger

Finn 'Beton' har trænet sejlere efter Bibelen - hør hvad venner og sejlere siger om ham

Finn 'Beton' Jensen træner efter det hele menneske siger Ida Marie Baad her i et kort minbaad.dk-videointerview, hør også hvad sportschef Thomas Jacobsen, Dansk Sejlunions formand Line Markert og vennen Oluf Grønkjær mener om den afgående cheftræner i Aarhus.

Af Troels Lykke |

De seneste tre år har den nu 68-årige sejler varetaget rollen som cheftræner i Elite- og Talentcenter Aarhus. En rolle, han nu drosler væsentlig ned for.

Men selvom pensionsalderen således nærmer sig, har Finn ’Beton’ ikke mistet sin nysgerrighed på sejlsportens udvikling, siger sportschef Thomas Jacobsen i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.

Når nye klasser kommer til, kaster Finn ’Beton’ sig ofte over dem som en af de første og klør på for at lære dem at kende. Senest er det den foilende windsurfklasse, IQ Foil, som den utrættelige træner har taget fat på.

– Finn har en stor del af æren for, at windsurf-miljøet i Aarhus nu er samlet. Han greb det på et tidligt tidspunkt og løftede det ind i unionen. Han er selvfølgelig godt klar over, at han ikke kan lære sejlerne ret meget rent teknisk, men han har skabt en forståelse blandt gruppen i forhold til, hvad der skal til for at gøre sig gældende internationalt, uddyber Jacobsen.

Netop iQ Foil-sejlerne kommer Finn ’Beton’ Jensen da også til fortsat at følge som coach, inden han efter planen går helt på pension ved årets udgang.

Martin Kirketerp: Finn tænker ud af boksen

OL-guldvinder i 49er sammen Jonas Warrer i 2008. Sejler i dag på det danske Sail GP-hold.

– Finn Beton er unik. Han prøver at tænke ud af boksen og er ikke bange for at prøve ting af. Hans passion og mindset har været noget af det, jeg har brugt igennem de 25 år, jeg har kendt ham, og siden jeg røg under hans vinger i Europajollen første gang. Hans bedste citat er helt klart: ’Den bedste debrief foregår med en enkel øl efter sejlads’.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader