Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan så det ud i 2021 udfor Aarhus i Garmin Round Denmark Race. PR-foto

Garmin Round Denmark Race 2022 - invitation til to eventyr og ny prisstruktur

Der er flere nyheder i de første to dokumenter "Invitation" og "Event Regulations”, der offentliggøres i dag, fredag 17. december kl. 12.00. Med dem ved hånden kan potentielle 2022-deltagere sætte sig ind i sejladsens DNA, samt de krav der stilles til deltagerne. 

Af Troels Lykke |

Men ikke alt er nyt. Epicenteret for Garmin Round Denmark Race bliver også i 2022 Aarhus Internationale Sejlsportscenter, som danner den perfekte ramme for et event af denne kaliber.

I lighed med 2021 bliver der også i 2022 starter og måltagning umiddelbart ud for Sejlsportscenteret på Garmin Round Denmark Race Inshore. Her vil der i 2022 bliver skruet yderligere op for onshore-aktiviteterne med publikumsinddragelse ikke mindst i dagene, hvor starterne går, fortæller sejladsen i en pressemeddelelse.

– Det var spændende at være en del af det første Garmin Round Denmark Race i år, og vi glæder os til at være med igen i 2022. Med en masse læring i bagagen samt en sommer, hvor vi forhåbentlig er fri af coronaens jerngreb, ser vi frem til at være en del af en fest på havnen og rundt i de danske farvande, siger Daniel Witt Corell fra Garmin Danmark. 

Den store nyhed

Den altoverskyggende nyhed er naturligvis, at der i 2022 bliver sejlet på en ny “bane". Det sker, når der for første gang bliver sejlet Garmin Round Denmark Race Offshore med Esbjerg som startby. Dermed får eventet et setup, som man kender fra legendariske sejladser som Fastnet Race og Sydney Hobart. 

Banen, der bliver sejlet på, er den samme som offshore-verdensstjernen Bouwe Bekking med et hold af proffer og kendisser sejlede i sommeren 2019. Her satte de en hård “Time to Beat” i VO65'eren Childhood II på godt tre døgn for de 760 sømil. Banen tager deltagerne forbi Danmarks “fire verdenshjørner”, når det vestligste, nordligste, østligste og sydligste punkt passeres. 

– Det bliver fantastisk at få aktiveret Vesterhavets kæmpe potentiale som “kapsejlads-bane” for et fleet-race. Kite- og windsurfere har længe brugt områderne på vestkysten. Nu mener vi, at køl- og flerskrogbådene skal have en mulighed for at prøve kræfter med det store hav, understreger Morten Brandt fra Shorthand ECM. 

Ny prisstruktur

En anden nyhed er prisstrukturen. Her vil en Early Bird-tilmelding udløse et 30% nedslag i forhold til standardprisen. Derudover vil der være 50% nedslag fra deltagernummer seks i disciplinen “fully crewed”.

Det vil sige, at er man en besætning på ti, vil de fem komme med til halv pris. Der bliver dermed tale om en markant sænkelse af prisen for deltagelse i Fully Crewed-disciplinen i forhold til 2021. 

– Vi har taget den feedback, vi fik fra årets deltagere seriøst, og derfor er prisstrukturen blandt de ting, vi har taget fat i. Vi har kigget ud i verden, på de sejladser vi måler os med og lagt os på cirka samme niveau. Vi ønsker, at belønne de besætninger, der tilmelder sig tidligt, og vi håber og tror på, at vi med den nye prisstruktur vil appellere til deltagere blandt singlehand, doublehand og fully crew, påpeger Jon Koch Hansen fra Sailing Aarhus.  

Åbner salget til solhverv

Om det er tilfældet, får vi de første indikationer på, når tilmeldingen åbner på dagen for vintersolhverv tirsdag den 21. december klokken 12.00. Early Bird-perioden løber fra den 21. december til den 2. januar.  

Du kan se den officielle “Invitation” og “Event Regulations” på www.rounddenmarkrace.com fra kl. 12.00 den 17. december. 

PRISER:

21. december til 2. januar:

Early Bird € 199 per person (30% off)

Singlehanded, Doublehanded & Fully Crewed first five persons. 

Fully crewed participants will get an additional 50% discount from person 6 and up. 

3. januar til 20. marts:

Spring Equinox € 228 per person (20% off)

Singlehanded, Doublehanded Fully Crewed first five persons. Fully crewed participants will get an additional 50% discount from person 6 an up.

21. marts til 1. juni:

Standard Entry € 285 per person 

Singlehanded, Doublehanded Fully Crewed first five persons. Fully crewed participants will get an additional 50% discount from person 6 an up.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader