Næsten sunket sejlbåd har i månedsvis drevet rundt i Horsens Fjord - ingen gør noget
Flere borgere har klaget, men sagen er landet mellem flere offentlige instanser.
Igennem flere måneder har en mystisk, forlist sejlbåd skvulpet rundt i Horsens Fjord.
Ingen ved, hvem der ejer den, eller hvorfor den er der. Og ingen vil tage ansvar for at fjerne den.
Beboer: Den skal væk
Den forliste båd skaber frustration blandt lokale beboere.
- Det er noget svineri. Der skal ikke ligge sådan en båd ude i det vand. Den skal væk, siger Jane Sørensen, der bor i området til TV 2 - se dronefoto af båden.
Hun har fået nok af at kigge på båden, og har derfor valgt at klage til Horsens Kommune. Det er hun ikke alene om.
Flere har henvendt sig til kommunen omkring den forliste båd, men det er dog ikke noget, kommunen kommer til at bruge hverken tid eller penge på. Det skriver TV 2.
Kilde: TV2