Gå til hoved-indhold
Udstyr
Crewsaver, der står bag denne fleecedragt, er desuden særligt kendt for at producere redningsveste til sejlerne. Foto: Watski

Varm på vandet uden at ligne Michelin-manden - komfortabel fleecedragt fra Crewsaver

Heldragten er ikke blot praktisk med fodstropper og lynlås, men er også designet i tyndt stof, som ikke får sejleren til at synes større end nødvendigt. Brug eksempelvis fleecen under en tørdragt.

Af Sara Sulkjær |

Termometeret melder om frost, og flere steder har sneen drysset sit hvide farveflora over havneområderne. Alligevel er det ikke alle sejlere, der nøjes med at nyde det smukke skue fra landjorden. De seje vintersejlere drager fortsat på vandet, hvor de formår at holde det salte sejlersmil vil lige året rundt. 

Skal smilet ikke fryse til, er flere lag varmt sejlertøj dog en nødvendighed. Allerede fra det inderste lag må sejleren klæde sig med optimal varme som overskrift, hvilket en heldragt i fleece kan bidrage til:

- Crewsavers fleecedragt holder dig varm i vinterhalvåret. Specielt dig, der trodser januarvejret og stadig tager på vandet her i de kolde måneder, forklarer Watski-forhandler Cecilie Abildstrøm om produktet, der er designet i en neutral, sort farve.

Hold figuren

Det er ikke kun den praktisk tænkende sejler, der vil glæde sig over at have fleecedragten i garderoben. Også den modebevidste udøver, der ikke ønsker, at julefedtet skal synes større end nødvendigt, kan med ro i sindet hoppe i dragten:

- Fleecen er super blød, lun og behagelig at have på og holder varmen tæt til kroppen. Udover det er dragten ikke for tyk i stoffet, så du snildt kan have den under sejlertøjet uden at ligne Michelinmanden, påpeger Cecilie Abildstrøm.

Samtidig er Crewsaver-produktet designet med smarte stropper på buksebenet, som kan placeres under foden, således at benene ikke kravler op under den aktive sejlads.

Let påklædning

En elastisk i taljen er med til at øge dragtens pasform, ligesom en lynlås foran gør det let og enkelt at trække i fleecen - også for solosejleren, der ikke nødvendigvis har en sejlerkammerat til at hjælpe med den ofte omfattende vinterpåklædning.

Fleecedragten fås i fire størrelser fra S til XL og kan købes for 795,00 kr. gennem Watski her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader