Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Hans Natorp var synligt overrasket over det tætte valg, da han blev formand for Danmarks Idræts Forbund. Foto: Lars Møller

Dragør-sejler og tidligere DS-formand Hans Natorp bliver formand for DIF

Den nye formand i spidsen for 62 specialforbund, 1.918.811 medlemmer og 8.790 idrætsforeninger bliver Hans Natorp. Med afstemningsresultat 76-71 i Hans Natorps favør vandt han valget over den anden kandidat Thomas Bach på DIF's årsmøde 2021.

 

Af Troels Lykke |

”Jeg glæder mig til at tage DIF ud på en modig og visionær rejse, hvor vi hele tiden udfordrer og udvikler vores organisation med en ambition om fremskridt, mangfoldighed, relevans og verdensklasse – på samme måde, som vi gennem 125 år har gjort vores bedste for at udvikle vores talenter og atleter i mere end 90 idrætter i vores 62 specialforbund,” siger Hans Natorp.

Han fortsætter:

”Jeg er dybt overvældet og glad for resultatet og tilliden fra repræsentantskabet. Og jeg vil gerne sige stor tak til Thomas Bach for en god og sober valgkamp. Jeg glæder mig meget til at fortsætte samarbejdet med ham.”

Thomas Bach fortsætter som den ene af de to næstformænd i DIF sammen med Frans Hammer, som blev valgt til ny næstformand.

Læs meget mere om DIF’s nye formand Hans Natorp 

Ualmindeligt spændende valg - sejleren vandt

Om det var varmen eller spændingen, der gav fugtige håndflader skal være usagt, men faktum er, at DIF’s årsmøde 2021 blev et ualmindeligt spændende og hedt et af slagsen.

Formandsvalget mødte naturligvis stor interesse, og valget faldt ud til Hans Natorps fordel, der bliver DIF’s nye formand:

”Jeg er dybt overvældet og glad for resultatet og tilliden fra repræsentantskabet. Og jeg vil gerne sige stor tak til Thomas Bach for en god og sober valgkamp. Jeg glæder mig meget til at fortsætte samarbejdet med ham,” lød det fra Hans Natorp.

Thomas Bach fortsætter som den ene af de to næstformænd i DIF sammen med Frans Hammer, som blev valgt til ny næstformand efter kampvalg med Lotte Büchert.

Der var også kampvalg valg til bestyrelsen. 

De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer blev:
Kenneth Plummer (genvalgt for to år)
Rikke Rønholt (valgt for to år)
Jens Hornemann (valgt for to år)
Britta Riis (valgt for et år)
Jette Albinus (valgt for et år)

Verdensmestre
Inden formandsvalget havde den afgående formand Niels Nygaard holdt sin sidste beretning. Efter 28 år i DIF’s bestyrelse, heraf de 14 år som formand, takker Niels Nygaard af.

”Jeg vil vove den påstand, at vi i Danmark – set i forhold til landets størrelse – samlet set er verdensmestre, når vi lægger idrætsdeltagelse, medaljer, events, international indflydelse og sociale indsatser sammen. Den placering kommer ikke af sig selv, og på alle parametrene har vi flyttet os og udviklet os positivt,” sagde Niels Nygaard i sin tale.

Ros fra kulturminister

Ros var der også til idræts- og foreningsdanmark fra kulturminister Joy Mogensen:

”Jeg håber, at I vil huske at ranke ryggen og give hinanden et klap på skulderen, for vi har kunnet finde bedre løsninger på baggrund af jer,” sagde Joy Mogensen med henvisning til de mange udfordringer, coronasituationen har budt idrætten og foreningslivet i det forgangne år.

Stærkere stemme til eliteidrætten
På årsmødet besluttede repræsentantskabet ligeledes at gøre Aktivkomiteens stemme endnu stærkere ved at vedtage et forslag til revision af Aktivkomitéens organisering. Forslaget betyder også, at Aktivkomitéen skifter navn til Atletkomitéen.

Næstformand i den nye atletkomité, Casper Stenderup, er glad for de nye vedtagne regulativer:

”Det er en god dag for dansk eliteidræt. Atletkomitéen, som vi nu hedder, skal fylde mere og have støre indflydelse på atleternes forhold og vilkår,” sagde Casper Stenderup.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader