Gå til hoved-indhold
Tur
Tur
Riggen er af kulfiber og med en ekstra mesanmast med 2 m2 sejl, som muliggør at droppe storsejlet i kuling og stadig sejle både hurtigt og stabilt med en fok og mesansejl, forklarer Martin Anker Wiedemann.

Små sejlbåde: BayRaider Expedition 20 klarer sig flot i store bølger og hårdt vejr

Ejere har beskrevet, hvordan de er kommet i havn i barskt vejr og er mødt med forfærdelse over, at de havde sejlet i det vejr. Men filosofien i de engelske raid-både er at bevare balance i sejlplanet under alle forhold, skriver Kerteminde-sejler Martin Anker Wiedemann i sin bog.

Af Troels Lykke |

BayRaider Expedition 20 er kun 6,05 meter lang. Båden på 520 kilo er en typisk “raidbåd” eller daysailer med turpotentiale på meget enkel campingmanér.

Det fortæller den fynske forfatter og sejler Martin Anker Wiedemann i sin bog 'Pocket Cruising og Microeventyr - et enkelt sejlerliv uden lommesmerter'.

Båden er ballastet med dels et sværd med vægt i, dels vandballasttanke der fylder sig selv og kan tømmes med håndpumpe og elpumpe.

Velegnet til barske forhold

Man kan vælge at sejle sjovt og stærkt uden ballast frem for roligt og sikkert med tankene fyldt. Dette gør den særlig velegnet til de barske forhold, der hersker omkring Storbritanniens kyster med store tidevandsforskelle og kraftig strøm. 

Riggen er samtidig af kulfiber og med en ekstra mesanmast med 2 m2 sejl, som muliggør at droppe storsejlet i kulingsvejr og stadig sejle både hurtigt og stabilt med en fok og mesansejl.

Ejere har beskrevet, hvordan de er kommet ind i havn i barskt vejr og blevet mødt med forfærdelse og undren over, at de havde sejlet i netop det vejr.

Balance under alle forhold

Filosofien i de engelske raidbåde med to master er at bevare balance i sejlplanet under alle forhold og let kunne dresse ned. 

Båden har et enormt cockpit og siddeplads om læ til to voksne og to børn og kan forsynes med en stor sprayhood og tilhørende cockpittelt. Madlavning foregår i cockpittet med et campingblus.

Påhængsmotoren har plads i en brønd agter og kan vippes op under sejlads, hvor hullet i brønden lukker med nogle smarte lameller. BayRaider Expedition kan følge med smakkejollerne og Wayfarerne helt op på stranden.

Derfor en kulfiberrig

Valget af kulfiberrig er ikke blot med til at sikre det rette forhold mellem vægt og balance i sejlplanet og opnå størst mulig performance og sikre tryg sejlads under de fleste forhold.

Det gør også søsætning og rigning effektiv. Designet er elegant og sporty med en klar inspiration fra traditionelle arbejdsbåde.

BayRaider Expedition 20:

Længde: 6,05 m

Bredde: 2,05 m

Dybgang: 0,25/1,42 m

Vægt: 520 kg

Sejlareal: 17,7 m2

Design: Matt Newland, Swallow Yachts.

Her køber du Martin Anker Wiedemanns bog 'Pocket Cruising og Microeventyr - et enkelt sejlerliv uden lommesmerter'

Motor
content-loader
content-loader
content-loader