Nye sejlerfamilier: Boström B31 til 85.000 kr. var familien Rosborg Lagonis hede drøm

Her hos Minbaad.dk kan du i øjeblikket møde forskellige nye sejlerfamilier. Der er kommet mange nye sejlere til, og de er ikke ens. Vi har forestillinger om, hvordan en sejlerfamilie er - men måske vi skal til at ændre vores syn på det.

De sejlerfamilier, jeg, Cille, har talt med, er vidt forskellige og deres tilgang til sejlads og til dét at være bådejere, er der ligeledes stor forskel på.

De har det til fælles, at de elsker havet, og at de ønsker at bruge tid sammen. Derudover er der ikke mange lighedstræk, men de er alle nye sejlerfamilier.

Mød én af familierne her:

Familien Rosborg Lagoni, Sara på 34 år, Nicolaj på 34 år, Karla på 9 år og Valdemar på 3 år, Hvalpsund.

Sara og Nicolaj, hvilken båd har I købt?

- Vi har en Boström B31, som vi købte i marts i år. Det er en 31-fods sejlbåd fra '86. Den kostede os 85.000 kroner.

Hvad er jeres erfaring med sejlads, og hvordan er I kommet i gang?

Begge: - Vi havde absolut ingen erfaring, men vores drømme om at eje en båd går langt tilbage. Det startede allerede for ti år siden, da vi mødte hinanden. Der lavede vi hver vores planche med drømme for fremtiden. Vi måtte drømme frit, og så kiggede vi bagefter på, hvad vi havde af fælles drømme.

Sara: - Vi skrev selvfølgelig “familieliv”, “børn” og andre blødere værdier på, men derudover skrev vi også begge “en båd” på vores planche. Vi skrev også begge to en BMW - og dem har vi to af nu. Vi ville finde frem til vores fælles passion, og vi havde det til fælles, at vi havde en illusion om dét at sejle. Vi forestillede os solen, nærværet og at være sammen på eventyr. Men så snakkede vi faktisk ikke om det i lang tid.

Sara: - Engang imellem tager vi den fælles seddel med vores drømme frem og krydser af på listen. Hvad har vi nået, og hvad skal vi arbejde efter at nå?

Sara: - Nicolaj stoppede som flymaskinist og startede på maskinmester-uddannelsen. På studiet mødte han en mand, Jesper, som han havde en masse til fælles med. Jesper var sejler, og han sendte Nicolaj direkte tilbage til drømmen om en båd.

Troede båd kostede en halv mio. kr.

Sara: - Jeg blev lidt træt. Han var lige gået i gang med at læse, og det var ikke tidspunktet for os at bruge penge på en båd. Jeg troede, det ville koste os 500.000 og op. Vi anede jo ikke, hvad der var for stort eller småt. Vi anede intet om både.

Begge: - Men så undersøgte vi og opdagede, at det ikke behøver at koste alverden. Men det opdagede hele verden også, og hele verden ville pludselig have en båd på grund af corona. Derfor havde vi ikke den tid, vi drømte om til at købe båd.

Begge: - Vi var nødt til at være spontane. Der kom en båd til salg i Skive, og vi var lynhurtige. Jeg skrev på annoncen ti minutter efter, den var lagt på, og heldigvis havde vi skrevet før to andre familier, som også var interesserede.

Anede ikke hvor masten skulle sidde

Sara: - Jeg anede ikke engang, hvor masten skulle sidde. Jeg var helt grøn. Man kunne ikke være grønnere end mig. Men jeg kunne se, at båden var fin og velholdt. De gamle ejere havde passet så godt på den.

Sara: - Nicolaj og hans kammerat sejlede den fra Skive til Hvalpsund. Nicolaj ved meget om mekanik og vind. Han kan fikse alt ved motoren, og det er en kæmpe sikkerhed, men han har heller ingen erfaring med at sejle.

Sara: - Men vi havde det sådan lidt: “Alle mennesker sejler jo, så selvfølgelig kan vi det”. Ingen af os havde sejlerfaring, men det går rigtigt godt. Vi har været på sejlerskole i en sejlklub, vi er en del af i Hvalpsund, her har vi lært MEGET, som vi har brugt flittigt. Det er trygt at lære det på den måde.

Hvordan har jeres sommer været?

Sara: - Vi ville gerne have sejlet endnu mere, men det har været meget blæsende. Vi vil helst ikke sejle i mere end 6 m/s, helst under. En af dagene havde det blæst meget, og vi blev i havn. Dagen efter var vi ude i store bølger, og det klarede vi. Men vi har lært, at man skal lytte efter og ikke have hastværk, når man sejler.

Sara: - De ture, vi har haft denne sommer, har været gode. Vi har sejlet cirka halvdelen af tiden for motor, og det har været okay. Inden vi købte denne båd, overvejede vi faktisk, om ikke vi var mere til en motorbåd, fordi vi følte, at det involverede os alle mere - og ikke kun Nicolaj og mig.

Sara: - Men vi synes, at det er sejere at sejle for sejl, man skal være mere cool, og vi vil gerne lære og udfordres. Vi bliver så stolte, når vi lærer et knob eller noget nyt med sejlet. Med motorbåd er det mere plug and play.

Begge: - Efter denne sommer har vi snakket om, at vi skal øve os i at bruge båden mere som et sommerhus. Vi giver det lige lidt tid. Vi tester stadig, om det er noget for os.

Hvordan er det at træde ind i denne sejler-verden?

Sara: - Vi er imponerede over, hvor mange der gerne vil hjælpe os. Dem vi købte båden af sagde: “Hver gang I kommer ind i en havn, står der nogen og tager imod.” Det var svært at forestille sig inden, men det er rigtigt! Vi er altid blevet taget imod.

Begge: - Derudover er vi havnet i en forening, som er særligt hjertelige. Vi fik faktisk anbefalet denne klub, fordi de er særligt gode til nye sejlere, og det er også vores oplevelse. Her får man gode råd i stedet for pegende fingre.

Begge: - Der er et dejligt fællesskab om mandagen med kaffe og snak. Når man kommer tilbage om mandagen, skal man fortælle sin nye læring. Det kan for eksempel være, at man skal huske at trække landstrømmen, inden man sejler ud (et eksempel fra det virkelige liv lært på den hårde måde).

Begge: - I virkeligheden er folk ikke spor hårde eller dømmende, det er kun på Facebook. Sejlere er faktisk et utroligt hjælpsomt folkefærd, og det har vi aldrig oplevet i samme grad andre steder.

Hvad har været svært/udfordrende/overraskende?

Begge: - Det har overrasket os, hvordan børnene lader op på en anden måde. Når vi har været på båden i weekenden, kan vi mærke det hele vejen ind i næste uge. De er mere i balance.

Sara: - Det har også overrasket os, at børnene bliver mere hjælpsomme ombord. De kan faktisk mange ting og hjælper hinanden. De oplevelser, vi får sammen som familie, kan ikke sammenlignes med noget andet. Det anede vi ikke, inden vi blev en sejlerfamilie.

Sara og Nicolajs gode råd

Tag på sejlerskole
Det giver virkelig meget sikkerhed at lære det på en sejlerskole, og man lærer sammen med en broget flok. Vi fik tilknyttet en mentor, som havde en båd magen til vores. Han kunne lære os alle de ting, som vi skulle vide.

Alt det, han har lært os, kan vi ikke læse os til. Det har skabt så meget tryghed og sikkerhed, at vi altid kan spørge ham til råds. Vi har ham på en hotline og bruger ham, hvis vi er i tvivl om noget som helst.

Husk at sætte jeres børn ind i, hvad der sker ombord
Snak med børnene om, hvordan det er at være ombord på en båd, og hvilke regler der gælder der. Vi har fortalt dem, at når vi råber ombord, så er det ikke skæld ud, og i den situation skal børnene bare makke ret.

Vi har sagt højt, at vi altid gør, hvad far siger ombord, for det er ham, der bestemmer (på båden), fordi han passer på os andre. Det kræver lidt tilvænning, men det er vigtigt at snakke med dem om.

Lav ritualer og opgaver
Giv alle ombord klare og tydelige roller. Så ved alle, hvad der skal ske, og hvad de skal gøre. Karla står for eksempel for fenderne ombord hos os, og hun er ellevild med det.

Hun holder øje med bøjerne, når vi sejler og går op i det. Hun styrer super godt, bedre end mig (Sara, red.).