Tidligere direktør i Caribien: - Vi bliver jo ikke lykkeligere af at drikke mere vin

Jens og Kirsten Almdal er begge 57 år og forlod Vedbæk Havn i juni 2019 for at sejle ud i verden i Vera, en Hallberg Rassy 46. Den oprindelige plan var at sejle ud i Stillehavet, men på grund af Corona er de blevet i Caribien i 15 måneder.

Nu er tiden snart kommet, hvor de skal sejle til Azorerne og videre hjem til Danmark. 

I denne artikel gør de status over deres eventyr, livet og kærligheden.

Det var egentlig ikke meningen, denne artikel skulle handle om det. Men ligesom langturssejlads ændrer sig efter vind og vejr, gjorde mit interview med Jens og Kirsten det også. For dét, der kom til at fylde, var taknemmelighed og kærlighed. Og jeg overgav mig selvfølgelig og hoppede med som gast på deres fortælling.

Er der mere i livet end arbejde?

Lad os starte ved begyndelsen, og høre om hvorfor Jens og Kirsten besluttede at tage en u-vending i deres liv. Det hele begyndte med en opsigelse.

- Jeg blev sagt op. Jeg havde en international karriere og rejste 120 dage om året. Jeg var i Australien, Kina, USA, Sydafrika, Rusland og så videre. Det betød, at jeg var meget væk, og vi savnede at se hinanden, fortæller Jens og fortsætter:

- Det blev et naturligt tidspunkt at analysere vores liv og træffe et valg. Er der mere i livet end bare at gå på arbejde? 

Tragiske livsbegivenheder skubbede også til drømmene og beslutningen. Når venner tæt på dør, sætter det tanker i gang. Det gjorde det også hos Kirsten og Jens.

- Vi bliver jo ikke lykkeligere af at drikke mere vin eller spise mere lækker mad, og vi lever ikke evigt. For os blev det tydeligt, at vi da måtte gøre noget ved drømmen. Vi kunne ikke længere finde friheden i hverdagens hamsterhjul og tænkte, at der måtte være en anden og mere spændende måde at leve på, forklarer Kirsten.

En åben invitation til verden

Hvad gør en forhenværende direktør med en international karriere og en sygeplejerske og plejehjemsleder så? De tager på weekend på en ødegård i Sverige og afholder deres egen “scenarie-weekend”.

Det går i bund og grund ud på at liste forskellige muligheder op og at stille sig selv spørgsmålene: Hvad ville vi med livet? Hvad bringer lykke/glæde? Hvordan kan drømmene passe sammen med gamle forældre og så videre. På den måde kvalificerede de deres beslutning.

Hele stuen blev fyldt med gule post-it noter med forslag. Jens og Kirsten var ikke i tvivl efter denne weekend. 

- Men vi valgte at ”sove” på det en måneds tid. Hvis vi stadig følte, at det var den rigtige beslutning, ville vi eksekvere på den. Og DET følte vi. Kirstens job blev sagt op, huset sat til salg, og hunden foræret væk. Vores tre voksne børn blev informeret og fik på samme tid en åben invitation til verden. Mor og far skulle på langturssejlads, fortæller Jens og Kirsten.

En del til hver

Turen, som de planlagde den inden afgang, ser anderledes ud nu, hvor de er afsted. Dels på grund af Corona, og dels fordi der er kommet en anden ro efterhånden, som de er landet i dette langturssejlerliv.

De har oplevet nye sider ved sig selv og hinanden. Det er lidt af en oplevelse efter næsten 40 år sammen.

- Jeg er sådan et 'fra A til B-menneske', der skal eksekveres. Båden skal fra det ene sted til det andet. Kirsten er mere én, der slår rod, lever i nuet, skaber sociale fællesskaber og aktiviteter. På den måde kan man sige, at første del af turen var min, og anden del var Kirstens, forklarer Jens og henviser til den første del, hvor de sejlede fra Vedbæk til Sankt Croix og den anden del af turen, hvor de er endt med at bruge 15 måneder i Caribien og kun har sejlet korte afstande mellem øerne.

Glæden ligger et andet sted

Tankerne om turen inden og om, hvordan de har givet sig selv en pause midt i livet til at finde den retning, de vil have for livet fremover, har holdt stik. 

- Man har brug for en timeout for at tænke. Ellers kommer der ikke kvalificerede tanker og stillingtagen, så kører man bare rundt i det gamle og velkendte, siger Kirsten, og Jens fortsætter:

- Jeg har fundet ud af, hvorfor jeg faldt for Kirsten for næsten 40 år siden. Vi har virkelig været sammen og oplevet sammen på denne tur. Jeg var træt af at opleve alene, og jeg savnede, at vi var fælles om at være på eventyr. Det har vi fundet ud af, at vi skal fortsætte med, når vi kommer hjem.

Bevidstheden om lykken og livet, og om hvordan det hele går op i en højere enhed, fylder også meget i tankerne hos Jens og Kirsten. Jeg kan høre det på deres stemmer helt herhjemme i Danmark, og Kirsten forklarer præcis, hvad hun mener med det:

- Jeg har tænkt meget over, hvad lykken er for mig. Jeg er mere lykkelig, når jeg sidder med min kaffe i solopgangen lige her med Jens ved min side end nogen andre steder. Det er jo en kortvarig lykke at købe nyt hele tiden, glæden ligger et andet sted, og herude lever vi de ægte værdier: Hinanden, frihed og tid.

Konflikter og karantæne i paradis

Kirsten og Jens oplever, at Corona har medvirket til at give deres tur en anden ro. De blev tvunget til at slappe af i en verden, hvor intet var, som det plejede. Der blev skruet ned for planerne, karantæner skulle overholdes ombord på båden, og de har opholdt sig på mange øer i længere tid. 

Corona har også vist sider af en anderledes verden. De fortæller blandt andet om oplevelser ved St. John, hvor Corona skabte konflikter og uenigheder, som bliver helt anderledes håndgribelige, når strande lukkes ned af guvernøren på St. John, mens Trump insisterede på at holde nationalparkerne åbne, som er 60% af St. John.

Her bestemte Trump nemlig, og han stillede med parkangere. Guvernøren kom med civilgarde og stillede sig overfor. Begge parter med våben, og så stod de og skændtes på stranden, om hvem der havde magten på denne strand. For en dansker lyder dette som et helt absurd optrin.

De har dog ikke følt sig utrygge på noget tidspunkt, og har hurtigt lært at finde de smutveje, der er. Der er ikke noget galt med at ligge i ”karantæne”, når man frit kan bevæge sig mellem øerne, snorkle, dykke og have de øde strande for sig selv.

Sådan tilbragte de tre måneder i USVI, mens Corona lagde Danmark ned. Det er svært ikke at føle taknemmelighed ved det.

I samme båd

Med en international karriere i mange år har Jens en hel del kontakter rundt om i verden. Men verden er dog ikke større, end at Jens pludselig stødte på en tidligere kollega fra Sydafrika i en ankerbugt i Caribien. Fællesskabet med andre sejlere fra hele verden fylder meget i eventyret.

- Man er i samme båd og har de samme udfordringer. Det er dejligt at have nogle at snakke med, og vi bruger hinanden til de store sejlerbeslutninger, siger Jens, mens Kirsten supplerer:

- Vi vidste ikke, om vi ville videre gennem Panamakanalen her i november 2020, og så ringede vi til nogle, som vi havde mødt i Portugal. De var nemlig allerede i Stillehavet, og de kunne fortælle os, hvordan de oplevede verden derude. Det kan man ikke læse sig til, for det skifter hele tiden, derfor er det vigtigt at få tjekket af med dem, der rent faktisk er derude.

- Den eneste aftale, vi har lavet hjemmefra var, at vi sejler, så længe vi smiler og har det sjovt. Der er mange steder, vi gerne vil se, men det vigtigste for os er at være afsted sammen, og at vi har det godt. Vi smiler heldigvis stadig, understreger sejlerparret.

Ungdommens frihed

Da jeg spørger dem, om de skal afsted igen, er der ingen tvivl. 

- Vi har jo ikke været i Fransk Polynesien endnu. Der er lagt nogle frø, og de skal nok vokse. Vi har fået det sorte bælte i forandringsledelse. Vi må hele tiden sadle om, og det er en god viden til næste gang.

I første omgang skal de dog hjem og skabe et nyt liv. Arbejde igen og se familie og venner. Livet starter ombord på båden i Rungsted Havn, hvor de netop har fået plads. Livet skal nok byde på mere frihed og flere oplevelser sammen.

- Vi har ikke noget hus, job, eller andet der binder os. Vi har så mange valgmuligheder, og det er virkelig befriende - lidt som da vi var helt unge. Vi har jo hinanden, så det skal det nok gå, understreger Kirsten og Jens.

Og jeg er helt sikker på, at de har ret. Det skal nok gå.

Gode råd til dig der drømmer:

• Kig på dit liv og lav scenarierne, så du kan træffe kvalificerede valg.

• Lad være med at se på, hvad andre synes. Gør hvad du selv vil. 

• Man kan rejse på alle budgetter og i alle aldre, så det kan ikke bruges som undskyldning.

• Sæt en dato og arbejd benhårdt efter den.

• Husk at alt har en konsekvens. Hvad er det, du knokler for? Hvad bruger du dine penge til i dag? Kan de bruges bedre?

• Overvej om du vil have gaster med, det kan dække udgifterne, men giver en anden tur, end hvis du sejler alene med din familie. Begge dele kan være fantastisk.

• Tænk hvis du vågnede op og fortrød, at du ikke havde kastet dig ud i dine drømme, og livet var levet.