Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt

Kielerkanalen igen gratis at passere for lystsejlere

Sejlere vil igen i år drage fordel af den tyske, føderale transportministers melding om at passere Kielerkanalen gratis. Det sker for at øge tiltrækningskraften til kanalen i økonomisk vanskelige tider, som corona har skabt.

Af Troels Lykke |

På grund af corona-krisen faldt brændstofpriserne, hvilket fik mange rederier til at sende deres skibe via omvejen gennem Skagerrak og Kattegat.

Men det suspenderede kanalgebyr (i 2020 og 2021) skal i det mindste sikre levebrød for lodserne, skriver yacht.de.

Denne sæson gælder det samme derfor igen. Dem, der bruger Kielerkanalen, behøver ikke betale noget gebyr. Dette gælder også for lystfartøjer, som Generaldirektoratet for vandveje og skibsfart udtrykkeligt præciserer på deres hjemmeside.

Kielerkanalen er 98 km lang

Kielerkanalen er en 98 km lang kanal i det nordlige Tyskland, som forbinder Nordsøen ved Brunsbüttel med Østersøen ved Kiel-Holtenau. Den adskiller geografisk det meste af Jylland fra resten af det kontinentale Europa.

Gennemsnitligt spares der 280 sømil (519 km) ved at bruge Kielerkanalen i stedet for at gå nord om Jylland.

Ikke alene sparer det tid, risikoen for at blive ramt af storme mindskes også. Kanalen er én af verdens mest benyttede kunstige kanaler, skriver Wikipedia.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader