Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Fuldt sejlklar koster Bavaria C42, 2,3 mio. kroner. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt

Bavaria C42 vinder European Yacht of the Year på grund af komfort og sejlegenskaber

Og vinderen er... Det var mottoet for Bavaria C42 ​​den 22. januar. Den tyske båd vandt en af de store priser inden for bådindustrien, European Yacht of the Year 2021 i cruiser-kategorien. Se også Minbaad.dk's testvideo af båden, der lige nu kan købes i Risskov.

 

Af Troels Lykke |

I den officielle erklæring sagde European Yacht of the Year-juryen, der består af 15 journalister fra 15 bådmagasiner i Europa, herunder danske BÅD:

- På trods af stærke konkurrenter er sejren på C42 i sidste ende overbevisende. Bavaria C42 imponerede juryen med sit høje komfortniveau og perfekte sejlegenskaber. Den kan sejles hurtigt under alle forhold og er nem at kontrollere. C42 har også scoret med en god pris kontra kvalitet samt flere valgmuligheder for indretning.

Anden pris til Bavaria C42

Baviaria C42 er tidligere valgt til årets yacht i Frankrig af magasinet VOILE, men ellers må kalendersiden bladres helt tilbage til 2015 for at finde en sejr i European Yacht of the Year-konkurrence.

Dengang var det Bavaria 46 Cruiser, der vandt titlen i den fornemme konkurrence, hvor Bavaria C42 nu ligeledes hører med.

En båd, der kan købes hos Dansk Marine Center i Risskov, oplyser direktør Henrik Lund til Minbaad.dk.

- Vi har den på lager, klar til levering, siger han om båden, der fuldt sejlklar koster 2,3 mio. kroner.

Bavaria C42:
Længde: 12,90 m

Bredde: 4,29 m

Vægt: 9700 kg

Dybdegang: 2,10 m

Motor: Yanmar 57 hk

Brændstoftank: 210 liter

Vandtank: 460 liter

Antal kahytter/sovepladser: 3/6

Ståhøjde: 1,95+ m

Grundpris AB værft: 1.480.900 kr. 

Inkl. valgt udstyr og søsat i Egå Marina er prisen: 2.297.000 kr.

Forhandler: Dansk Marine Center, Risskov

Motor
content-loader
content-loader
content-loader